Apple Watch Ultra 3 bliver en stor opgradering

Apple Watch Ultra 3 har flere spændende rygter på sig. Måske bliver det en fin opgradering.

Apple Watch Ultra
Apple Watch Ultra 3 blev ikke opgraderet sidste år, derfor vil vi nok også opleve mere markante forbedringer i år. (Foto: MereMobil.dk)

Apple sprang over, da det gjaldt Apple Watch Ultra sidste år. Der kom ganske vist en ny farveudgave af uret, men der var tale om det samme ur.

Derfor er det nuværende Apple Watch Ultra 2 også snart to år gammelt, og en opgradering er i vente i år.

Flere nyheder er, som nævnt, rygtet i år, og vi har fundet nogle af dem frem i artiklen her.

Først og fremmest er der selve chippen. Vi ved med meget stor sikkerhed, at det næste Ultra som minimum får en S10-chip frem for S9-chippen, som det nuværende har.

Det skyldes, at sidste års almindelige Apple Watch Series 10 udkom med en S10-chip. Det vil dermed være meget mærkværdigt, hvis Ultra 3 ikke også får den – som minimum.

Ifølge Macrumors er der endda rygter om en S11-chip i år – nok ikke med de vildeste nyheder, men måske med små forbedringer.

LÆS MERE: Apple inviterer til iPhone-event

Flere solide opgraderinger til skærmen

På skærmområdet kunne vi potentielt få en lidt større skærm. En iOS 26-beta viste nemlig et billede, som var tilegnet Apple Watch, med en opløsning på 422×514 pixels.

Ingen Apple Watch-modeller har denne størrelse, og Apple Watch Ultra 2 ligger selv på 410×502.

Hvis vi bliver ved skærmen, så kan der være flere nyheder på vej. Det almindelige Apple Watch Series 10 har nemlig LTPO3 OLED-panel, mens Ultra 2 kun har et LTPO2 OLED-panel.

Forskellen mellem de to paneler ligger i hurtigere opdateringshastighed i always-on-tilstand. Her kan du fx se sekundviseren tikke konstant, selvom uret er i always-on-tilstand.

Det vil være underligt, hvis Apple Watch Ultra 3 ikke også får den nyhed, nu hvor den allerede findes på Series 10.

En anden skærmnyhed er ligeledes wide-angle OLED med op til 40 procent mere lystyrke set fra siden. Igen spiller LTPO3-panelet ind her.

LÆS MERE: Her er forventningerne til iPhone 17-serien

Bedre forbindelser

I forhold til forbindelser har eSIM-modeller af Apple Watch længe brugt 4G LTE, men det kan måske ændre sig.

Der går nemlig rygter om, at Apple vil droppe Qualcomm-modemmet og i stedet benytte MediaTek, som udvikler 5G-modems til smartwatches.

Sker det, så vil der være en chance for at få 5G til Apple Watch.

Et andet punkt er satellitforbindelse. Selvom vi stadig ikke har det tilgængeligt her i Danmark, er det værd at nævne.

Nyere iPhones har allerede satellitforbindelse, og det nyligt lancerede Google Pixel Watch 4 kommer også med det. Dette er også rygtet til Apple Watch Ultra 3.

LÆS MERE: Apple Watch med Touch ID kan være på vej

Se også vores video om Apple Watch 2 vs. Apple Watch Series 9.

Forbedret opladning og et wildcard

Apple Watch Series 10 udkom med en ny bagside, der sikrede bedre forbindelse og hurtigere opladning.

Series 10 kan oplades fra 0 til 80 procent på 30 minutter, hvilket er en halv time hurtigere end Ultra 2, der skal bruge en time. Derfor er der også en reel chance for, at opladningstiden kan forbedres med Ultra 3.

Til sidst er der så wildcardet – nemlig blodtryksmåling. Der er meget tvivl om, hvorvidt Apple vil introducere det i år, eller om de ikke er klar med det. Hvis det sker, vil Ultra 3 nok være en stærk kandidat til at få det.

LÆS MERE: Ingen nye AirPods Max i sigte

Mere til historien

Apple afholder event den 9. september klokken 19 dansk tid. Her venter vi også, at iPhone 17-serien bliver lanceret.

Apple gør klar til prisstigning på iPhone, lyder nyt rygte

Efter prisstigninger på Mac og iPad peger nye oplysninger på, at Apple også vil hæve priserne på kommende iPhone-modeller. Stigende komponentpriser nævnes som den vigtigste årsag.

(mere…)
Huawei-event i september: Nye smartwatches på vej

Huawei inviterer til stort lanceringsevent i München den 2. september, hvor nye smartwatches og muligvis flere wearables får europæisk debut.

(mere…)
Foldbar iPhone Ultra kan blive forsinket i Danmark

Apples første foldbare iPhone kan ifølge nye meldinger få en begrænset lancering i USA, før den senere rulles ud på andre markeder.

(mere…)
Apple forsøger at holde prisen nede på iPhone 18 Pro

Rygter peger på, at Apple har presset leverandører til lavere priser på OLED-paneler til iPhone 18 Pro. Det kan dæmpe den ventede prisstigning.

(mere…)
Apple kan lancere nye Mac-modeller i oktober

RYGTE: Apple ventes ifølge nye rygter at lancere en 14-tommer MacBook Pro med M6-chip samt nye iMac-modeller i oktober. Også Apple TV, HomePod mini og Home Hub kan være på vej.

(mere…)
iPhone 18 Pro kan blive markant dyrere for Apple

KORT NYT: En ny analyse peger på, at iPhone 18 Pro kan blive op mod 38 procent dyrere for Apple at producere, især på grund af stigende RAM-priser.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram