Her er forventningerne til iPhone 17-serien

Vi har samlet rygterne for den kommende iPhone 17-serie, så du kan se, hvad du skal forvente.

iPhone 16 Pro
iPhone 17-serien kan få flere solide opgraderinger sammenlignet med forgængeren. (Foto: MereMobil.dk)

Selvom datoen for Apples september-event endnu ikke er fastlagt, har vi allerede en opsamlingsartikel klar til dig om, hvad du kan forvente af det kommende Apple-event.

Vi forventer at se flere forskellige produkter til eventet og senere på året, men denne artikel vil fokusere på selve iPhone-serien, hvor specielt én iPhone kan tage opmærksomheden.

Q&A: De største rygter om iPhone 17-serien

Hvad er den største forventede nyhed ved den almindelige iPhone 17?
Det mest markante rygte er, at den får en lidt større 6,3” skærm og måske endelig får ProMotion-teknologi med højere opdateringshastighed end de nuværende 60 Hz. Derudover ventes den at komme med A19-chip og 8 GB RAM.

Hvad adskiller iPhone 17 Pro og Pro Max fra de andre modeller?
Pro-modellerne ventes at få en helt ny designændring med en større kameraø, og iPhone 17 Pro Max kan få tre kamerasensorer på 48 megapixel. Desuden er der rygter om dual-videooptagelse, reverse wireless charging, samt en opgradering til A19 Pro-chippen og 12 GB RAM.

Hvad er iPhone 17 Air – hvorfor er den speciel?
iPhone 17 Air erstatter Plus-udgaven og ryktes at blive den tyndeste iPhone nogensinde – helt nede på 5-6 mm tykkelse. Den får en 6,6” skærm med mulig ProMotion, men må nøjes med ét bagkamera og et ret lille batteri på omkring 3.000 mAh, hvilket kan begrænse batteritiden.

iPhone 17 – endelig ProMotion?

Den mest sikre nyhed vil nok være lanceringen af nye iPhones, som ventes at blive til en iPhone 17-serie.

For at starte fra bunden er der iPhone 17, som designmæssigt ikke ventes med nogle store opgraderinger i år, ifølge MacRumors – og så alligevel med én ændring i designet.

Skærmen står nemlig til at lande på 6,3 tommer frem for de tidligere 6,1 tommer, og så vil der nok også komme et par nye farver.

Et andet rygte er ProMotion. Det er godt nok et ældre rygte fra sidste år, men det er i den grad en mangelvare for den almindelige iPhone, der stadig bruger 60 Hz opdateringshastighed i skærmen.

På chipområdet venter vi en A19-chip på den almindelige iPhone 17 sammen med 8 GB RAM.

LÆS MERE: iPhone 17 farverne er lækket

iPhone 17 Pro / iPhone 17 Pro Max – kraftigere og hurtigere

For iPhone 17 Pro og 17 Pro Max ventes det, at kameraøen på bagsiden vil gå hele vejen hen over bagsiden. Det er en væsentlig designændring, som har været rygtet af flere omgange.

Udelukkende for iPhone 17 Pro Max står kameraet også til at få tre kamerasensorer på 48 megapixels. Det gælder vidvinkel, ultravidvinkel og telefotosensoren.

Hvad angår kameranyheder til begge modeller, er der udsigt til dual-videooptagelse, hvor både front- og bagkameraet kan bruges til at optage videoer samtidig. Der findes allerede apps, som kan det, men det er ikke indbygget i kameraappen.

De seneste år har rammen på proudgaverne bestået af titanium. I år ventes det at blive droppet til fordel for aluminium.

På batteriområdet er der også rygter om reverse wireless charging, altså hvor du kan oplade andre enheder trådløst fra bagsiden på din iPhone. Det er ingen nyhed i Android-universet, men vil være nyt for iPhone.

Chippen ventes at blive en A19 Pro-chip, og begge modeller kan komme med 12 GB RAM. Der er selvfølgelig flere forbedringer end det i vente, men det er nok de mest gængse specifikationer.

LÆS MERE: iPhone 17 Pro kan blive dyrere og billigere

Var dette en spændende artikel? Få flere nyheder som denne i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.

En ultra-tynd iPhone

Til sidst ventes en iPhone 17 Air, som erstatter Plus-udgaven. iPhone 17 Air har været rygtet i relativt lang tid og skulle blive den tyndeste iPhone nogensinde, der dermed også overgår iPhone 6.

Det forlyder, at skærmen vil ligge på 6,6 tommer og dermed placere sig imellem iPhone 17 Pro og iPhone 17 Pro Max i forhold til størrelsen. Også her ventes understøttelse af ProMotion.

Tykkelsen kan blive mellem 5 og 6 mm, men nogle rygter peger på en anelse mere end det.

Der er ikke nogle sikre rygter omkring chippen, så vi ved ikke, om Apple vil gå pro-vejen for deres Air-model eller gå med den almindelige A19-chip. Til gengæld ventes der 12 GB RAM, ligesom med iPhone 17 Pro-modellerne.

En af de største begrænsninger for iPhone 17 Air ligger i kamera og batteri. Hvis vi starter med kameraet, står den til kun at have et almindeligt vidvinkelkamera på bagsiden med 48 megapixels.

Det betyder altså, at du ikke kan bruge telefoto eller ultravidvinkel, hvis rygterne taler sandt.

Batteriet er som sagt også en væsentlig begrænsning – faktisk ret stor. Det spås til at lande på omtrent 3.000 mAh, hvilket er i den lave ende og måske også for lavt.

Med et batteri på den størrelse er det ikke sikkert, at det vil kunne holde en hel dag, medmindre Apple har fundet metoder til at forlænge batterilevetiden markant – eller rygtet ganske enkelt tager fejl.

Et af de steder, Apple kan hente lidt, er på modemmet, som kan blive Apples eget C1-modem, der angiveligt skulle kunne spare lidt på batteriet.

Dette modem blev første gang lanceret med iPhone 16e tidligere på året, og iPhone 17 Air er den eneste iPhone, der rygtes til at få det ellers.

LÆS MERE: iPhone 17 Air kan blive mere “pro”

Mere til historien

Hvis du er fan af Apples AirPods Max, er der dårlige nyheder. Rygter antyder nemlig, at du ikke skal forvente et nyt AirPods Max-headset foreløbig.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
En kortere iPhone? Jeg tror mere på en Duo uden klap

KOMMENTAR: Der bliver spekuleret i en kortere iPhone med betjeningen i statuslinjen. Men jeg tror mere på en løsning, Apple allerede har vist med iPhone Duo.

(mere…)
Apple frigiver iOS 27.2.1: Derfor skal du opdatere nu

Apple har frigivet iOS 27.2.1 med flere vigtige sikkerhedsrettelser. Også iPhones med iOS 26 og iOS 18 får nye opdateringer.

(mere…)
iPhone 18e kan få større skærm og batteri

RYGTE: Et nyt læk peger på, at iPhone 18e får et batteri på 4.430 mAh og en skærm på 6,3 tommer. Men kilderne er ikke enige om skærmens størrelse.

(mere…)
Motorola Razr Flex lækket: Ny foldbar kan få pasformat – som Fold8 og Duo

RYGTE: Motorola Razr Flex 2027 er dukket op på Motorolas eget supportsystem. Tidligere lækager peger på en kompakt foldbar mobil i pasformat.

(mere…)
iPhone 18 kan få større batteri og højere pris

RYGTE: Et nyt rygte peger på et større batteri i iPhone 18. Til gengæld kan Apples kommende standardmodel blive endnu dyrere.

(mere…)
Apple sætter rekord: Sidder på halvdelen af mobilmarkedets omsætning

Kunderne betaler mere for deres iPhones end nogensinde før. I tredje kvartal sad Apple på hele 50 procent af den globale smartphone-omsætning.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram