MobilePay kan snart bruges i fire nye lande

MobilePay tilslutter sig et samarbejde med flere europæiske wallets, som vil gøre det muligt, at sende penge til endnu flere lande.

MobilePay vil kunne sende penge til endnu flere lande i 2026 (Foto: MobilePay)
MobilePay vil kunne sende penge til endnu flere lande i 2026 (Foto: MobilePay)

MobilePay og Vipps tilslutter sig et samarbejde mellem flere europæiske wallets, blandt andet i Spanien og Italien. Men inden du glæder dig for tidligt, så varer det lidt endnu, før du får glæde af det. 

Danske MobilePay-brugere kan snart se frem til at kunne sende penge til venner og familie i flere europæiske lande. Den nordiske wallet-udbyder Vipps MobilePay tilslutter sig nemlig EuroPA-projektet, der har til mål at skabe nemme pengeoverførsler på tværs af landegrænser i Europa. Det oplyser MobilePay.

2024 bød på ny MobilePay-app og overraskende rekorder

Samarbejdet betyder, at brugere af MobilePay i Danmark samt Vipps i Norge, Finland og Sverige i fremtiden vil kunne sende og modtage penge til brugere af wallets i Spanien (Bizum), Italien (Bancomat), Portugal (MB Way) og Polen (Blik). Også Andorra er med i aftalen.

Allerede nu fungerer lignende grænseoverskridende overførsler mellem Italien, Spanien og Portugal. Med tilslutningen af Vipps MobilePay og polske Blik kan det fælles europæiske netværk potentielt nå ud til over 100 millioner brugere.

MobilePay advarer mod falske pengeanmodninger

– ”Det er en stor ting for os, at vores enkle overførsler snart når ud til potentielt over 100 millioner i Europa. Med dette samarbejde sikrer vi, at Vipps og MobilePay-brugere vil kunne bruge deres egen wallet i flere og flere lande og til flere og flere ting,” siger Jeanette Hertzum, landechef for Danmark hos Vipps MobilePay.

Lancering først i 2026 

De første testbetalinger mellem Norden og de øvrige lande forventes at blive gennemført inden for få måneder, og i løbet af 2026 bliver funktionen rullet ud til alle brugere. I forvejen har MobilePay og Vipps siden 2024 gjort det muligt for brugere i Danmark, Norge, Sverige og Finland at sende penge til hinanden. 

MobilePay er klar med ny betalingsfunktion

Udvidelsen betyder, at funktionen nu rækker langt ud over Norden og gør det nemmere at sende penge til udlandet uden besværlige bankoverførsler eller tredjeparts-apps.

Mere til historien

Der er nu gebyrer på, hvis du sender for mange penge via MobilePay til dine venner.

Nets-nedbrud: Nyt offline-system reddede betalingerne

Mens et omfattende Nets-nedbrud skabte overskrifter landet over torsdag, kunne danskerne fortsat handle i supermarkederne. Et nyt "offline-beredskab" bestod sin første store generalprøve med glans.

(mere…)
Kontanterne dør: Nu betaler 6 ud af 10 danskere med mobilen

Mønter og sedler er på vej på museum. En ny rapport fra Nets viser, at mobilbetaling er stukket helt af i Danmark, mens kontanterne nu kun bruges af et fåtal. Apple Pay og Google Pay sidder tungt på kassen.

(mere…)
Slut med betalings-panik ved nedbrud: Nu virker mobilen uden internet

Et nyt digitalt beredskab sikrer, at du kan handle ind i mindst syv dage, selvom betalingssystemerne eller internettet er nede. Det gælder også for Apple Pay og Google Pay.

(mere…)
MobilePay lancerer grønlandsk sprogudgave

En af de mest brugte apps i Grønland er endelig blevet mere lokal. Fra i dag kan de grønlandske brugere nemlig vælge at bruge MobilePay på deres eget modersmål.

(mere…)
MobilePay i udlandet: Swipe penge i hele Europa

Glem alt om besværlige overførsler til udlandet. MobilePay er nu officielt trådt ind i et massivt europæisk samarbejde, der gør det muligt at sende penge på tværs af grænser og betale i udenlandske butikker.

(mere…)
MobilePay-svindel halveret med nyt AI-system

Svindlerne har fået sværere vilkår hos MobilePay. Et nyt system baseret på maskinlæring har på kort tid kraftigt reduceret antallet af svindelsager i Danmark.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram