Motorola Razr 60 Ultra: Det mener anmelderne

Motorola Razr 60 Ultra er i butikkerne. Vi har samlet nogle af anmeldelserne til dig.

Motorola Razr 60 Ultra (Foto: Motorola)
Motorola Razr 60 Ultra får ros for hardwaren, men kritik for prisen. (Foto: Motorola)

Motorolas næste flip-telefon, Razr 60 Ultra, blev lanceret for nylig, og anmeldelserne er begyndt at dukke op på nettet.

Vi har samlet et udpluk af disse, så du kan få en fornemmelse af de positive og negative sider ved den nye telefon.

Hvis vi lige løber specifikationerne hurtigt igennem, så kommer den med en Snapdragon 8 Elite, 16 GB RAM og enten 512 GB eller 1 TB lagringsplads.

På bagsiden finder vi en vidvinkel med 50 megapixels samt en ultravidvinkel på også 50 megapixels. Selfiekameraet er ligeledes på 50 megapixels.

Razr 60 Ultra understøtter 68 watt kablet opladning og 30 watt trådløs opladning. Batterikapaciteten er på 4.700 mAh.

Det mener Tom’s guide

Hos Tom’s Guide bliver skærmen rost, særligt fordi den nu understøtter 165 Hz. Generelt er stemningen positiv omkring hardwaren.

De tre kameraer på 50 megapixels trækker også op og betegnes som velegnede til vlogging.

Telefonens hængsel får ros og anerkendelse for at være forbedret, blandt andet takket være en titaniumforstærkning og en bedre IP48-rating.

På AI-fronten fremhæves en bedre integration af funktioner som “Catch Me Up” og “Remember This”.

På den negative side vurderes prisen som høj, hvilket kan afskrække nogle købere. Samtidig nævnes, at AI-funktionerne ikke er lige så omfattende som hos andre producenter.

Softwaremæssigt understøtter Razr 60 Ultra tre års OS-opdateringer og fire års sikkerhedsopdateringer.

LÆS MERE: Motorola klar med 4 lavpris-telefoner

Det mener PhoneArena

Hos PhoneArena er det samme toner: Hardwaren får ros, og performance beskrives som bedre end forventet. Skærmen og opladningstiden fremhæves positivt.

På kamerafronten betegnes kvaliteten som “fornuftig” for både billeder og video, mens lydkvaliteten i højtalerne får særlig ros.

I den negative ende nævnes igen prisen samt manglen på mere avancerede AI-funktioner.

PhoneArena bemærker også, at telefonens kamera ikke er perfekt, og at fraværet af en dedikeret telefoto-linse kan mærkes i visse situationer.

LÆS MERE: Nyt digitalt værktøj samler alle dine enheder

Det mener Techradar

TechRadar har også offentliggjort en anmeldelse og roser både skærmen og hardwaren, ligesom de øvrige medier.

De fremhæver, at sensorstørrelsen og den generelle kvalitet på alle kameraerne er forbedret – og at det kan ses i praksis.

Opladningstiden og det nye titaniumhængsel får også ros.

Prisen nævnes igen som en ulempe, hvilket anses for forståeligt. TechRadar vurderer desuden, at AI-funktionerne virker halvfærdige eller mindre brugbare.

Derudover påpeges, at vægten er forholdsvis høj for en fliptelefon, og løftet om kun tre års OS-opdateringer vækker kritik.

TEST: Motorola Razr 50 Ultra har kun én fejl


BLIV OPDATERET GRATIS: 4 gange om ugen udsendes nyhedsbrevet ‘Kaffepause ☕️ med tech‘. Tilmeld dig her – frameld når du har lyst. Alle nye følgere modtager som tak vores skræddersyede liste med 10 af de bedste guides og tips til mobilen.

Mere til historien

Motorola Razr 60 Ultra koster 9.999 kroner i vejledende pris herhjemme.

Apple forklarer komponenterne bag foldeskærmen

I en udtalelse kommer Apple nu nærmere ind på skærmen i iPhone Duo og hvordan den er konstrueret.

(mere…)
Hands-on med iPhone Duo – er skærmfolden væk?

De første medier har haft Apples foldbare iPhone Duo i hænderne. Folden er ikke væk, men Apple ser ud til at have arbejdet seriøst med både skærmen og softwaren. Spørgsmålet er, om det er nok til at retfærdiggøre en pris fra 17.999 kroner.

(mere…)
Samsung siger velkommen til iPhone Duo – men der er en interessant detalje

Samsung kommenterer usædvanligt direkte på Apples første foldbare iPhone. Samtidig peger brancheoplysninger på en interessant forbindelse mellem iPhone Duo og Samsungs egen foldbare teknologi.

(mere…)
Xiaomi lancerer ny foldbar inden Apple

Xiaomi 18 Fold har et bredt foldbart format, som minder om Samsung Galaxy Z Fold8 og det design, der ventes i Apples første foldbare iPhone.

(mere…)
iPhone Ultra – Her er de seneste rygter

Vi er kun få dage fra Apples formodede lancering af deres første foldbare telefon.

(mere…)
Xiaomi 18 Fold kommer med et nyt og bredere format

RYGTE: Xiaomi lancerer sin næste foldbare mobil i september. Nye billeder peger på et bredere design i stil med Samsung Galaxy Z Fold8.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram