Xiaomis elbiler sætter kurs mod Europa

Xiaomi har meldt ud, at de planlægger global lancering af deres elbiler i Europa.

Xiaomi SU7
Xiaomi har for første gang præsenteret SU7 i Europa. (Foto: Xiaomi/PR)

Kinesiske Xiaomi, kendt for smartphones og elektronik, har ambitioner om at indtage det europæiske marked for elbiler senest i 2027.

Har du kigget utålmodigt på deres bil, Xiaomi SU7, så skal du altså væbne dig med tålmodighed lang tid endnu.

Selvom Xiaomi i august 2024 bekræftede, at bilen SU7 ville komme globalt, så er det altså først om længe. Det bliver derfor spændende om det bliver denne model eller der kommer en ny inden global lancering.

LÆS TESTEN: Jeg er vild med Xiaomi 15 Ultra

Xiaomis præsident, William Lu, afslørede planerne under Mobile World Congress, hvor virksomheden også præsenterede flagskibstelefonen Xiaomi 15 Ultra og den imponerende sportsvogn, Xiaomi SU7 Ultra, for et europæisk publikum. Det skriver CarNewsChina.

For at forberede lanceringen i Europa vil William Lu besøge en række europæiske lande for at vurdere markedspotentialet.

LÆS MERE: Xiaomi forventer over 120.000 solgte SU7’ere

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Selvom kinesiske elbilmærker generelt har haft begrænset succes i Danmark, ser Xiaomi ud til at have momentum med deres sedan-modeller, SU7 og SU7 Ultra, på det kinesiske marked.

Siden lanceringen i 2021 har SU7 modtaget over 248.000 ordrer og for nylig lancerede Xiaomi sportsvognen SU7 Ultra til en konkurrencedygtig pris.

Xiaomis elbilsatsning er et samarbejde med den kinesiske statsejede bilproducent BAIC Group. Med en stærk position på hjemmemarkedet og ambitiøse planer for international ekspansion, kan Xiaomi blive en betydelig spiller på det europæiske elbilmarked i de kommende år.

LÆS TESTEN: Xiaomi har overgået sig med Xiaomi 15

Det bliver spændende at se, om Xiaomi kan overvinde de udfordringer, som andre kinesiske bilmærker har haft i Europa, og om deres elbiler vil appellere til de danske forbrugere.

☕️

Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned

Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.

🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.

Mere til historien

Vi har tidligere testet et af Xiaomis løbehjul, som du kan læse og se vores mening om her.

Læs også:
Er den SMART? Jeg har testet Xiaomi Smart Airfryer

Deltag i debatten – skriv den første kommentar
Subscribe – få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste