Brugte elbiler drøner ind i Danmark

“Det er helt vanvittigt”, siger chefkonsulent hos organisation FDM. Brugte elbiler er en overset pointe, mener brancheorganisation.

Af de importerede brugte elbiler var det de tyske mærker Volkswagen, Mercedes-Benz, Skoda, BMW og Audi, som i ved udgangen af november 2024 indtog de fem topplaceringer. Tesla placerede sig på en sjetteplads. (Foto: Rune Langhoff/AutoBranchen Danmark /PR)

De totale omkostninger for brugte elbiler falder. Det er fakta ifølge en analyse lavet af Bilbasen og Spar Nord.

Samtidig er importen af brugte elbiler steget til et niveau, som får forbrugerøkonom og chefkonsulent i bilejernes organisation FDM, Ilyas Dogru, til at konstatere, at “det er helt vanvittigt”.

For ifølge FDM er der siden årsskiftet indregistreret 11.561 nye elbiler i Danmark. I samme periode blev der importeret og registreret 10.173 elbiler fra udlandet, skriver Berlingske.

Det betyder også, at der er opstået en flaskehals.

– “Efterspørgslen efter elbiler er så stor i Danmark, at brugtvognsmarkedet i Danmark slet ikke kan følge med,” siger Ilyas Dogru til Berlingske.

Han tilføjer, at det mest fornuftige, set med privatøkonomiske briller, er at købe en let brugt elbil.

Brugt er fornuft

At brugt er fornuftigt, når man er i markedet efter et elektrisk drevet køretøj, sætter analysen fra Bilbasen og Spar Nord en tyk streg under.

Analysen viser nemlig, at det koster 1,85 kroner per kilometer at købe og have en brugt elbil. I 2023 var totalomkostningerne for en brugt elbil 2,23 kroner per kilometer.

– “Den stigende interesse for elbiler på brugtbilsmarkedet hænger tæt sammen med det større udbud, der følger af den høje import af nyere elbiler fra Europa. Samtidig ser vi markante prisfald på brugte elbiler, som gør dem mere tilgængelige for en bredere del af befolkningen,” forklarer markedsanalytiker hos Bilbasen, Jan Lang, og tilføjer:

– “Dertil har forbedringer i ladeinfrastruktur og lavere vedligeholdelsesomkostninger styrket efterspørgsel for både de nye og brugte elbiler”.

Et hurtigt opslag på Bilbasen viser dog, at der i kategorien personbiler, som drives alene af el, umiddelbart er 8.600 brugte at plukke af i prisspændet 50.000 til 300.000 kroner.

En af fem er fra udlandet

Importen af brugte elbiler har været godt i gang siden 2020 og har kun taget yderligere fart siden, skriver Berlingske. Elbilerne fra udlandet kan nemlig i mange tilfælde hentes til lavere priser end en brugt dansk indregistreret elbil.

I juni sidste år konstaterede Jan Lang fra Bilbasen, at 80 procent af de brugte elbiler, der til dato var solgt i 2024, var fra udlandet.

– “Det er primært fra Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien og Sverige”, sagde Jan Lang.

ANNONCE i Artiklen fortsætter herunder

Se lynhurtigt om DU også kan spare op til 3.000 kr. på bilforsikringen.

Få prisen med det samme – enten herunder eller via dette link. Det er 100% digitalt, og ingen telefonsælgere.

Elbiler og folkeeje

Forleden kaldte skatteminister Rasmus Stoklund nærmest til kamp for, at elbilen skal skrive dansk bilhistorien.

– “Vi skal gå fra, at elbilen er danskernes foretrukne bilvalg til at gøre elbilen til folkeeje. Det skridt, håber jeg, vi kan tage, ved at incitamenterne til at købe elbil for danskerne fortsat er til stede – og ved at især de billigere elbiler forbliver billige”, lød kampråbet.

Han nævnte ikke noget om nye eller brugte biler, men skatteministeren læner sig op af, at det politisk er besluttet, at registreringsafgiften på en elbil er lavere end på en fossilbil.

Graferne viser udelukkende elektriske biler. (Grafik: AutoBranchen Danmark/Kilde: Bilstatistik.dk)

Brugte elbiler til diskussion

Tørre tal fra Bilstatistik.dk, som AutoBranchen Danmark har videreformidlet, viser at der ved udgangen af november 2020 kørte 27.500 elbiler rundt i Danmark. I dag er det tal tæt på 12-doblet til 328.500 elbiler.

AutoBranchen Danmark tager importen af brugte elbiler op til diskussion i en pressemeddelelse i december.

Her udtaler ekspolitikeren og nuværende administrerende direktør i AutoBranchen Danmark, Gitte Seeberg, at når vi i Danmark taler om grøn omstilling af bilparken, “er det ofte en lidt overset pointe i den offentlige debat, at brugtimporten er ved at få næsten lige så stor betydning for udbredelsen af elbiler herhjemme som nyvognssalget”.

– “Hvis politikerne ønsker at skabe de bedste betingelser for grøn omstilling af bilparken, så er det derfor vigtigt, at de også indtænker væsentligt forbedrede vilkår for importørerne af brugte biler, når de næste år (i 2025, red.) holder det planlagte pitstop på registreringsafgifter for elbiler,” udtaler Gitte Seeberg i pressemeddelelsen.

Hun pointerer, at det ofte er forhandlere, der står for at hente nyere brugte biler til landet modsat salget af nye biler, der sædvanligvis sker gennem større importørforretninger.

Mangler du som 1000-vis af andre viden om den nye teknologi? Modtag et overblik i indbakken 4 gange om ugen. Tilmeld dig GRATIS NETOP NU.

Mere til historien

Totalomkostningerne ved at købe og eje en ny bil er faldet. Og det er især ejerne af elbiler, som kan finde det brede smil frem. Læs mere om det her

Audi A2 e-tron sat i produktion

Audi har sat A2 e-tron i produktion i Ingolstadt. Den kaldes mærkets mest effektive bil nogensinde og bygges med hjælp fra AI og 250 genbrugte robotter.

(mere…)
Masser af hestekræfter: Kia lancerer tre nye GT-elbiler

Kia udvider GT-familien med EV3 GT, EV4 GT og EV5 GT. De tre elbiler får firehjulstræk, op til 306 hk og en kunstig gearskifteoplevelse. Her er specifikationer og danske priser.

(mere…)
VW ID. Polo er udsolgt i månedsvis før leveringen

Volkswagens nye elbil har fået over 30.000 ordrer i Europa. For fabriksbestilte biler er ventetiden nu mindst ti måneder, mens enkelte biler kan leveres hurtigere

(mere…)
Vild ladehastighed: Clever tænder for 1.000 kW-ladere

Clever har sat strøm til Danmarks første megawatt-ladere til personbiler. Men de 1.000 kW er ikke den effekt, du nødvendigvis får ind i bilen.

(mere…)
Helt ny Dacia Spring: Vokseværk, mere tech og europæisk DNA

Dacia genopliver Spring i en fuldstændig forvandlet udgave. Den kompakte elbil, deler platform med den nye Renault Twingo, har fået et tech-løft i kabinen og bygges nu i Europa.

(mere…)
Cupra Raval får 5 stjerner i skrap sikkerhedstest

Den kompakte elbil Cupra Raval får fem stjerner hos Euro NCAP efter den nye, skærpede 2026-test. I Danmark er Safety Pack med i standardudstyret, så danske købere får den femstjernede sikkerhedsvurdering uden at skulle tilkøbe pakken.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram