Apple har frigivet ny app – Invitationer

En ny app, som hedder Invitationer, kan bruges til planlægning af begivenheder. Læs her hvad “Invitationer”-appen kan.

Apple har frigivet den nye “Invitationer”-app (Kilde: Screenshot MereMobil.dk)
Apple har frigivet den nye “Invitationer”-app (Kilde: Screenshot MereMobil.dk)

Apple har i dag lanceret en ny app kaldet “Invitationer”.

Appen er designet til at give brugerne mulighed for at planlægge begivenheder som fødselsdagsfester, dimissioner, ferier, babyshowers og meget mere.

-“Med Apple Invitationer kommer en begivenhed til live fra det øjeblik, invitationen oprettes, og brugerne kan dele varige minder, selv efter de er samlet,” siger Brent Chiu-Watson, Apples senior director for Worldwide Product Marketing for Apps og iCloud, i forbindelse med frigivelsen af appen.

Apple Invitationer kombinerer forskellige funktioner, som brugerne allerede kender fra f.eks. iCloud, Apple Music m.m.

Apple har frigivet den nye “Invitationer”-app (Kilde: Screenshot MereMobil.dk)
Apple har frigivet den nye “Invitationer”-app (Kilde: Screenshot MereMobil.dk)

Appen understøtter oprettelse af invitationer, som kan sendes ud til folk.

Brug baggrunde og Apple Intelligence

Der er muligheder for at vælge et baggrundsbillede fra appen Fotos, vælge et af Apples indbyggede billeder eller vælge en emoji-baggrund med mulighed for tilpasning af skrifttype.

Apple tilføjer automatisk information fra apps som Kort og Vejr, så de inviterede har alle de data, de har brug for til en begivenhed, såsom vejrforhold og rutevejledning.

Apple designede “Invitationer” med Apple Intelligence i tankerne.

Når du opretter en invitation, er der en mulighed for at drage fordel af Image Playground for at skabe originale billeder ved hjælp af tekstbaserede beskrivelser.

Skriveværktøjer kan også bruges til at finde den ideelle formulering til en invitation.

LÆS MERE: Apple Intelligence – hvad går det ud på?

Opret en fælles playliste

Folk, der modtager invitationer, kan svare, og der er en indbygget metode, der giver afsenderen mulighed for at se, hvem der har svaret.

Når begivenheden finder sted, er der en mulighed for at oprette en fælles “playliste”, så alle kan bidrage med musik, og et dedikeret delt fotoalbum giver begivenhedsdeltagere mulighed for at se billeder og videoer, samt dele deres egne.

Kræver iCloud+ abonnement at lave invitationer

Invitationer er en iCloud+-tjeneste, hvilket betyder, at den er tilgængelig for iCloud+ abonnenter.

iCloud+ koster fra 9 kr. om måneden og giver brugerne yderligere iCloud-lagerplads ud over de gratis 5 GB, der følger med enhver enhed.

Selvom alle kan svare på en invitation, der er sendt ud, er oprettelse af invitationer begrænset til iCloud+-abonnenter. Apple Invitationer er tilgængelig for alle iPhone-modeller, der kører iOS 18 eller nyere, og appen kan downloades gratis fra App Store.

Mere til historien

Inden appen var gjort tilgængelig, så var den afsløret af Apple på en side om iCloud+-abonnement.

Fisketegnet lige ved hånden: Ny app gør det nemt for lystfiskere

Er du lystfisker, så bliver det nu nemmere at have styr på fisketegnet.

(mere…)
Fyldt iPhone? Sådan får du mere plads

GUIDE: Du behøver ikke købe en ny mobil, hvis du mangler plads på din iPhone.

(mere…)
Hvis din adgang til Gmail, iCloud og Outlook lukkes – hvad gør du så?

Hvad sker der, hvis din adgang til Microsoft 365, iCloud eller Gmail forsvinder?

(mere…)
Ny Wallet på vej – samler diverse ID-kort på mobilen

En ny app er klar til danskerne i starten af 2026, som kan benyttes til diverse ID-kort på tværs af EU.

(mere…)
Derfor skal du ikke have apps på dit smart-tv

GUIDE: Dit smart-tv er slet ikke så smart, som du tror. Her er 5 grunde til, at fravælge apps på selve tv-skærmen.

(mere…)
Mange har stadig bøvl med MitID og Digital Post

Digitale tjenester som MitID og Digital Post skaber stadig bøvl og problemer for mange.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram