Disse elbiler er faldet i pris ved årsskiftet

Der har været justeringer på elbils-priserne hen over julen, hvor de fleste forhandlere har gjort klar til januar-salget. 

Hyundai er klar med nedsatte priser på Ioniq 5 og 6, samt Hyundai Kona (Foto: Hyundai)
Hyundai er klar med nedsatte priser på Ioniq 5 og 6, samt Hyundai Kona (Foto: Hyundai)

Bilproducenter har lige så længe jeg kan huske holdt ”nytårs-kur” eller andet stort ”åbent hus-arrangement” i starten af januar. 

Og i år har der været prisnedsættelser inden årsskiftet på en række biler.

Jeg giver her et lille overblik over, hvilke biler som i løbet af de seneste par uger er sat ned. 

Lige inden jul meldte Semler Gruppen ud, at de nu yder 5 års garanti eller op til 150.000 kilometer på deres elbiler fra Volkswagen, Audi, Cupra og Skoda.

Nu er de også klar med prisjusteringer. 

LÆS MERE: Renault 5 snupper titlen!

Annonce

Hvis du indtaster din nummerplade NETOP NU, så kan du lynhurtigt se, om DU også kan spare op mod 3.000 kr. på bilforsikringen

Du får svaret med det samme. Ingen salgsopkald.

Volkswagen

Volkswagen ID.4 (Foto: Volkswagen)
Volkswagen ID.4 (Foto: Volkswagen)

Volkswagen har sat prisen ned på deres populære ID.4, hvilket betyder, at priserne nu starter fra 299.995 kroner.

Inden da startede prisen på 314.995 kroner for basismodellen. Du får for en pris fra 299.995 kroner ID.4 Pure+.

Cupra

Cupra Tavascan (Foto: Cupra)
Cupra Tavascan (Foto: Cupra)

Et lidt større prisfald kom Cupra med på deres Tavascan kort før jul.

Den starter nu på en pris fra 299.990 kroner.

Cupra har ikke kun sænket prisen, men de har også introduceret to nye modeller. Den nye Tavascan starter fra 299.990 kroner, mens den anden nye model hedder Tavascan Immersive og starter ved 374.990 kroner.

På de øvrige varianter er prisen sænket med 25.000 kroner. 

LÆS MERE: Ny Skoda Enyaq starter på under 300.000 kroner

Volvo

Volvo EX40
Volvo EX40 (Foto: Volvo Cars)

Hos Volvo har de sænket prisen på tre af deres elbiler. Prisnedsættelserne er afhængige af model og udstyrsvariant, men generelt er de på omkring 20-40.000 kroner. 

Den mindre Volvo EX30 har nu en startpris på 265.100 kroner, hvilket er 19.800 kroner mindre end den tidligere startede på. Alt efter model så sparer du mest på varianten Twin Motor Performance, som nu koster 352.100 kroner – her er besparelsen 39.800 kroner. 

Det er dog ikke kun EX30, som har fået sat prisen ned. Det har EC40 og EX40 også. EC40 er sat ned med op til 32.000 kroner afhængig af udstyrsvariant. 

Basismodellen af EC40 Single Motor Standard Range med Core-udstyrspakken starter nu på en pris fra 351.000 kroner.

LÆS MERE: Kørsel i nogle Peugeot-biler frarådes af importør

Twin Motor-udgaven med Black Edition-udstyrspakken er den eneste, hvor prisen er steget. Den er nemlig hævet med 6.000 kroner og starter nu fra 469.000 kroner.

EX40 er også faldet meget identisk med EC40. Den starter nu også i dens basisvariant med Single Motor Standard Range (Core-udstyrspakken) til 351.000 kroner, hvilket er en besparelse på 21.000 kroner. 

Hyundai

Hyundai er klar med nedsatte priser på Ioniq 5 og 6, samt Hyundai Kona (Foto: Hyundai)
Hyundai er klar med nedsatte priser på Ioniq 5 og 6, samt Hyundai Kona (Foto: Hyundai)

…har også sat prisen ned på flere af deres modeller. Det betyder blandt andet, at Hyundai Kona Electric nu har en pris fra 234.995 kroner for den billigste variant. Den kostede tidligere 269.995 kroner.

Uanset model og variant, så er der en besparelse på 35.000 kroner. 

Det gælder også Ioniq 5 og Ioniq 6, hvor prisen også er sat ned med 35.000 kroner. 

Dermed starter Huyndai Ioniq 5 ved en pris fra 289.995 kroner for den billigste Standard Range model. Det gør den billigste Ioniq 6 også. 

MG 

MG4 Electric (Foto: MG)

Kort før jul satte MG prisen ned på deres SUV MG ZS EV og lancerede en ny Standard Range (comfort) variant. Den nye variant gør dermed, at det er den billigste elbil på det danske marked. Den har en startpris fra 169.999 kroner og er derfor 10.000 kroner billigere end f.eks. Hyundai Inster. 

MG ZS EV Long Range (Luxury) kostede tidligere 269.995 kroner. Men den er altså faldet med 85.000 kroner og koster nu fra 184.999 kroner. 

Der er tale om lagermodeller, som MG har stående hos sine forhandlere rundt omkring i landet. Derfor er det også et begrænset antal og de kan altså allerede være solgt i skrivende stund. 

LÆS MERE: BYD Dolphin kommer i ny opdateret 2025-model

Prisen er også sat ned på MG4 Electric med op til 25.000 kroner. Dermed har den en startpris på 184.999 kroner for Standard Range-modellen. Mens MG4 Electric Luxury nu fås fra kun 219.999 kroner. Prisen på MG4 Electric Luxery gælder fra lørdag den 11. januar for både lagerbiler og bestillinger af varianten MG4 Electric Luxury.

Prisnedsættelsen gælder kun Standard Range (25.000 kroner) og Long Range (15.000 kroner). MG4 Electric XPOWER med 435 hk er uændret i pris: 259.999 kr.

Renault 

Renault Scenic E-Tech (Foto: Renualt)
Renault Scenic E-Tech (Foto: Renualt)

I november 2024 sænkede Renault priserne på lagerbiler af modellerne Megane E-Tech Electric og SUV’en Scenic E-Tech Electric med henholdsvis 30.000 og 50.000 kroner.

Disse priser er nu permanente. 

Audi

Audi Q4 e-tron (Foto: Audi)
Audi Q4 e-tron (Foto: Audi)

Audi har også sat prisen ned på deres Audi Q4 e-tron. Den er kommet under 400.000, da den nu har en startpris på 399.990 kroner for den billigste model.

Dette er et prisfald på 20.000 kroner. 

Alt efter variant er der rigtig mange penge at spare. De helt store Audi Q4 e-tron 45 quattro med firehjulstræk og e-tron 55 quattro har besparelser på 63.000 til 67.000 kroner. 

Mangler du som 1000-vis af andre viden om den nye teknologi? Modtag et overblik i indbakken 4 gange om ugen. Tilmeld dig GRATIS NETOP NU.

Mere til historien

Tesla har netop lanceret den nye og længe ventede Model Y (Juniper) i blandt andet Australien og Kina. Mens lanceringen i USA og Europa altså lader vente sig.

Volvo åbner for prøvetur i flagskibet

Er du interesseret i, at se nærmere på den nye luksus-slæde fra Volvo? Så kan du nu booke prøvetur i Volvo EX90.

(mere…)
Gratis parkering for elbiler stopper i Århus

Elbiler har kunne parkere op til fire timer gratis på de kommunale parkeringspladser i Århus, men ordningen lakker mod enden.

(mere…)
Polestar 3 vinder rækkeviddetest i vinterkulde

Der er i Norge lavet en rækkeviddetest i vinterkulden. Du kan se hvilke biler, som klarede sig bedst.

(mere…)
Se nærmere på Hongqi EHS7

Den nye Hongqi EHS7 kommer på det danske marked i februar, men du kan nu få et kig ”indenfor”.

(mere…)
Polestar 7 på vej – lille kompakt SUV

Polestar har annonceret deres næste model, som hedder Polestar 7 og er en lille kompakt SUV.

(mere…)
Det mener jeg om Xpeng G6 – jeg har også testet selv-parkering

PRØVEKØRT: Xpeng G6 kan konkurrere med Skoda Enyaq og Tesla Model Y, men ikke alt er fedt.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram