Online med Anders And – god viden til børn
Danske børns digitale kompetencer er nedadgående – måske “Online med Anders And” kan rette op på det?
Fordi børn i dag tidligt får et digitalt liv, er det vigtigt at tale om digital trivsel og sikkerhed.
Derfor har telebranchen, sammen med Anders And og Co. og Center for Digital Pædagogik, skabt et nyt blad, “Online med Anders”, der sætter fokus på netop dette.
LÆS MERE: 2 ud af 3 børn har oplevet ubehagelige ting online
I bladet kan du følge Anders And, Onkel Joakim og de andre andefigurer, mens de oplever forskellige udfordringer med skærme og digital sikkerhed.
Bladet tager blandt andet fat på spørgsmål som: Hvorfor er det vigtigt at beskytte sine passwords? Hvad er scamming? Og hvordan får man gode skærmvaner?
Målet med “Online med Anders” er at starte en samtale mellem børn og voksne om digital tryghed. Bladet håber at inspirere til gode snakke om sikkerhed og trivsel på nettet, både i hjemmet og på skolerne.
LÆS MERE: Forsker i opråb: Savner præcision i debatten om “skærmtid”
LÆS MERE: Kampen mod børns skærmtid
Der er gode faktabokse, så der også er lidt faglig læring omkring skærme, online-liv og at blive snydt.
Dette vil være klogt, at læse sammen med dine børn, så deres viden kan blive større.
En ny undersøgelse viser, at danske børns digitale kompetencer er blevet dårligere de senere år – trods børn har mere skærmtid.
“Online med Anders” er udviklet af Center for Digital Pædagogik i samarbejde med Egmont Forlaget og støttet af en række teleselskaber, herunder Telia, Norlys, Telenor, Fibia/Waoo og YouSee.
Du kan finde bladet i teleselskabernes butikker, til Center for Digital Pædagogiks arrangementer, eller læse det online her.
Mere til historien
En rapport fra Børns Vilkår tidligere i år viser også, at danske børn er alt for tidligt på de sociale medier.