HMD og Xplora indgår samarbejde

Et nyt samarbejde mellem HMD Global og Xplora er en realitet. Vi er spændte på, hvad der kommer ud af det. Læs om planerne.

HMD Global og Xplora indgår samarbejde og vil forsøge at gøre noget godt for børn i "smartphonens-verden" (Foto: HMD Global)
HMD Global og Xplora indgår samarbejde og vil forsøge at gøre noget godt for børn i “smartphonens-verden” (Foto: HMD Global)

Et nyt samarbejde er blevet en realitet mellem HMD Global og Xplora. Målet med samarbejdet er at kombinere deres ekspertise og imødekomme det stigende behov for at producere produkter, som specifikt er udviklet og tilpasset til børn.

Dette skal sikre, at børn kan introduceres til teknologi på en sund og balanceret måde.

HMD har efterfølgende udgivet en global undersøgelse, baseret på svar fra 10.000 adspurgte forældre, hvoraf mere end halvdelen fortrød at have givet deres børn en smartphone for tidligt.

Forældrene følte, at smartphonen havde en negativ indvirkning på deres tid sammen som familie og hæmmede børnenes søvn og aktivitetsniveau. Desuden begrænsede den børnenes sociale tid med vennerne.

Tidligere i år lancerede HMD ”The Better Phone Project”, som har til formål at samarbejde med forældre, så de får de bedste teknologiske forudsætninger.

LÆS MERE: HMD Skyline er en realitet – ny og prisvenlig

The Better Phone Project fra HMD Global (Kilde: HMD Global)
The Better Phone Project fra HMD Global (Kilde: HMD Global)

”Vi glæder os til at kombinere vores styrker og evner med Xplora for at lave teknologiske løsninger skræddersyet til børn og unge og deres behov. Hos Human Mobile Devices sætter vi mennesket forrest, og vores team har det mindset igennem hele udviklingsfasen af både hardware og software for at sikre den nødvendige kvalitet og sikkerhed. Det betyder, at vi kan være med til at skabe en sundere og mere positiv relation til teknologi,” siger CEO og bestyrelsesformand hos HMD, Jean-Francois Baril. 

Xplora har generelt en stærk tilstedeværelse på markedet for smartwatches til børn. 

LÆS TESTEN: Xplora X6 Play – det absolut bedste børne-smartwatch

Samarbejdet mellem Xplora og HMD skal resultere i fællesudviklede løsninger, som sigter mod bedre at beskytte børn og unges sikkerhed og mentale velvære.

Disse løsninger vil blive designet til at give forældre mulighed for at administrere og kontrollere skærmtid og sociale medier samt hjælpe yngre brugere med at navigere trygt i den digitale verden

-”Vi er begejstrede for at samarbejde med HMD i vores ekspansion til ungdomsmarkedet. Dette partnerskab leverer ikke kun de bedst mulige tekniske enheder til vores kunder, men udvider også vores produkter, så vores kunder kan fortsætte deres rejse med Xplora ud over smartwatch-stadiet,” udtaler CEO i Xplora, Sten Kirkbak, i en pressemeddelelse.

Det er uvist, hvornår vi ser det første produkt, som kommer ud af samarbejdet på hylderne i butikkerne.

LÆS MERE: Børn er alt for tidligt på sociale medier

Mere til historien

En relativ ny undersøgelse, som Red Barnet og Trygfonden, står bag viser, at 2 ud af 3 børn har oplevet ubehagelige ting online.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
DR’s største streaminghit til børn vinder pris i Kina

Lotte & Totte er ifølge produktionen det mest streamede børneindhold på DR i 2026. Nu har filmen vundet prisen for Bedste Animationsfilm ved en festival i Beijing.

(mere…)
Børn snydes på sociale medier: SMS-koder ender som dyr regning

Svindlere udgiver sig for at være venner på sociale medier og lokker børn til at udlevere SMS-koder. Regningen havner hos forældrene, advarer Telenor.

(mere…)
Norge vil forbyde Roblox og Snapchat for børn under 16 år

Den norske regering vil indføre en aldersgrænse på 16 år for blandt andet Snapchat og TikTok. Også YouTube og spilplatformen Roblox kan blive omfattet.

(mere…)
Skærmen stjæler børns nysgerrighed: Otte ud af ti forældre oplever passivt tidsfordriv

Passiv brug af skærme sluger den tid, som børn ellers ville bruge på at udforske verden. Det viser en ny undersøgelse, hvor forældre peger på manglende overskud og skærmforbrug som de største barrierer i hverdagen.

(mere…)
Slut med notifikations-kaos? Parti vil helt lukke Aula-appen

Skole-appen Aula er berygtet for at drukne forældre i notifikationer og unødvendige beskeder. Nu foreslår Moderaterne at skrotte den udskældte platform for at give lærerne arbejdsro.

(mere…)
EU-Kommissionen vil forbyde sociale medier for børn under 13 år

EU-Kommissionen lægger nu op til et totalt forbud mod sociale medier for børn under 13 år – og vil samtidig forbyde personlige konti for unge under 15. Formand Ursula von der Leyen vil vende bevisbyrden om, så tech-giganterne selv skal bevise, at deres platforme er sikre.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram