Sonos trækker i land om relancering af gammel app
Sonos’ administrerende direktør melder nu ud på Reddit, at Sonos ikke kan relancere den gamle app.
Sonos har høstet meget kritik for den app, som kom i foråret. Så meget, at den administrerende direktør Patrick Spence har udtalt, at en relancering af den gamle var en mulighed.
Sonos genovervejer relancering af gammel app
Men nu forlyder det fra Patrick Spence, at det altså ikke er muligt.
-Jeg havde håbet, at vi kunne genudgive den gamle app som et alternativ for dem af jer, der har problemer, som vi endnu ikke har løst i den nye app. Men efter at have testet det grundigt, så er vi desværre nødt til at indrømme, at en relancering af ”S2-appen” vil forværre situationen,” sådan skriver Patrick Spence i et indlæg på Reddit. Det skriver MacRumors.com.
Den stærkt kritiserede app har også betydet, at Sonos har måtte udskyde lanceringen af to produkter for at have fokus på at forbedre appen.
Sonos’ nye app er fuld af fejl og mangler
Patrick Spence fortæller også, at ”den oprindelige arkitekt bag Sonos-platformen” nu atter er i front for udviklingen og virksomheden har samlet de mest erfarne kræfter for at sikre problemerne løses hurtigst muligt.
Mere til historien
Du kan læse vores første indtryk af Sonos Ace her.