Pixel Watch 3 kommer i to størrelser

Et af Pixel Watch 2’s største kritikpunkter var størrelsen. Det retter Google nu op på, ved at sende både et 41 mm og et 45 mm Pixel Watch 3 i handlen.

Pixel Watch 3
Pixel Watch 3 kommer i 2 størrelser og 4 forskellige farver (Foto: Google)

Udseendemæssigt er der ikke meget nyt at komme efter på Pixel Watch 3. Den har stadig det cirkulære design og er fremstillet af aluminium.

Det mest iøjnefaldende er den nye størrelse på 45 millimeter. Hvis du kigger nærmere på skærmen, vil du se, at kanterne omkring den er krympet, og skærmen er vokset med 10 procent.

Desværre har batteritiden ikke ændret sig.

Den er stadig 24 timer med altid aktiv skærm og 36 uden. Og det gælder begge størrelser ure. Til gengæld har skærmens lysstyrke fået et løft til 2000 nits, så du kan se dine løbedata på de mest solrige dage.

Start dagen med en morgenoversigt

Som noget nyt kan Pixel Watch 3 give dig en oversigt over dine vigtigste sundheds- og fitnessdata. Det kan være, hvordan du har sovet, din parathedsscore, og om nogen af dine helbredsparametre – for eksempel pulsvariation, åndedrætsfrekvens eller iltmætning – ligger uden for dit personlige interval.

Du får også andre oplysninger, såsom vejrudsigten. Og hvis vejret arter sig, kan du gøre brug af de nye løbefunktioner.

Du kan tilføje forskellige løberutiner med tilpassede opvarmninger og nedkølinger, og indstille måltempo, puls, tider og distancer. Under dit løb får du vejledning i realtid direkte på uret, via lydsignaler og haptiske signaler, når du afviger fra dit tempo eller er over målet for din puls.

Urets bevægelsessensor holder også øje med din kadence, din skridtlængde, dine vertikale udsving og mere, der kan hjælpe dig til bedre resultater.

Pixel Watch 3 passer på dig

Det var ikke fordi Pixel Watch 2 manglede funktioner til personlig sikkerhed. Alligevel tilføjer Pixel Watch 3 en mere.

Den sikkerhedsfunktion hedder “Loss of Pulse Detection” og gør det den siger. Den holder øje med din puls. Forsvinder denne, vil uret tænde flere sensorer for at søge efter livstegn, mens det spørger om du ok.

Responderes der ikke, skrues der op for en alarm, med en nedtælling. Og til sidst kontaktes 112 med en besked om at der ikke er nogen puls og en lokation.

Denne funktion kommer til danske kunder i september.

Integreret i Googles økosystem

Pixel Watch 3 kan arbejde sammen med andre Google-produkter.

Du kan for eksempel se livebilleder og tale med folk gennem din Google Nest Cam eller Nest dørklokke. Hvis du mister fjernbetjeningen, kan du bruge uret til at justere lydstyrken eller skifte kanal på dit Google TV.

En sjov ting er, at du kan bruge uret til at styre dit telefonkamera, når du vil tage gruppebilleder. Det er min favoritfunktion.

Det koster Pixel Watch 3 i Danmark

Pixel-Watch-3-45mm_Active-Porcelain_Side-2
Pixel Watch 3 har lysstyrke på 2000 nits og ny sikkerhedsfunktion (Foto: Google)

Fra den 10. september 2024 bliver Pixel Watch 3 tilgængelig i Danmark, oplyser Google.

Pixel Watch 3 (41 mm)

  • 3.090 kroner (WiFi)
  • 3.890 kroner (LTE)

Pixel Watch 3 (45 mm)

  • 3.490 kroner (WiFi)
  • 4.290 kroner (LTE)

GÅ IKKE GLIP AF FREMTIDEN ⚡️
Tech-verdenen bevæger sig hurtigt. Vi samler de vigtigste nyheder, så du altid er foran – leveret direkte i din indbakke 4 gange om ugen.

Hold mig opdateret (gratis)


Mere til historien

Pixel Watch 3 var ikke den eneste nyhed, der kom i 2 størrelser. Pixel 9 Pro kom både i en mere lommevenlig 6,3 tommer model og en 6,8 tommer XL model.

Fitbit Air udsolgt: Massiv efterspørgsel netop nu

Googles nye skærmløse aktivitetsarmbånd, Fitbit Air, har ramt en guldåre. Efterspørgslen har fuldstændig lagt lagrene ned – både hos Google selv og i de store danske elektronikkæder.

(mere…)
EU-Parlamentet overvejer at droppe Google

Europa-Parlamentet overvejer nu at droppe Googles søgemaskine internt og vil i stedet bevæge sig væk fra amerikansk teknologi.

(mere…)
Ny Google Home Speaker lækket: Lancering kan være tæt på

Google har ikke lanceret en ny smarthøjttaler i over seks år. Nu peger en lækage på, at en ny Google Home Speaker endelig kan være på vej.

(mere…)
Huawei Watch Fit 5 Pro test – En Apple Watch-klon med vild batteritid

VIDEO: Huawei Watch Fit 5 Pro ligner en tro kopi af Apple Watch, men bag titanium-ydret gemmer der sig en sand batteri-konge til en skarp pris. Jeg har testet uret, der nu endelig lader dig betale i danske butikker.

(mere…)
Xiaomi lancerer nye wearables: Ur med 21 dages batteri og nye Buds

Smartphones, smart-home produkter og nye wearables. Xiaomi havde masser at byde på. Læs mere om de nye wearables her.

(mere…)
Google lader dig vælge din foretrukne kilde

Nu kan du vælge, hvilke kilder du foretrækker, når du bruger Googles søgemaskine.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram