Styrelse til elbilisterne: Pas på med opladning fra stikkontakten

Du kan ikke bare stikke “mormorladeren” i den første og bedste stikkontakt. Der er risiko for brand, advarer Sikkerhedsstyrelsen.

elbil lades med mormorlader
Sikkerhedsstyrelsen advarer mod ledninger, som hænger ud i luften, og mod ledninger som hænger eller ligger, hvor børn bevæger sig. Foto: FDEL/PR

Når du står der i huset i sommerlandet og stirrer på sikringerne, så skal du være opmærksom på flere ting, inden du stikker “mormorladeren” i stikkontakten for at oplade din kære elbil.

Det er nemlig ikke uden risiko, at trække store mængder strøm over længere tid.

Det advarer Sikkerhedsstyrelsen om. På Facebook skriver styrelsen, at “bilen kan måske ikke nå at blive opladet på én nat”. Underforstået at opladningen sker gennem den såkaldte mormorlader.

Teknisk set er “mormorladeren” i langt de fleste tilfælde et nødkabel, som kan være en løsning for at komme til den nærmeste ladestation. Altså ganske enkelt bilens “reservedunk”.

Tilbage til sikringerne, så er de normalt på 10 ampere, men det er kun tilladt, at trække maksimum 6 ampere fra en stikkontakt.

Sikkerhedsstyrelsen fraråder derfor på grund af risiko for brand, at du lader op med en større belastning.

– “Almindelige husholdningsstikkontakter kan klare gentagne langvarige belastninger på 6 ampere, men der kan altså være brandfare over denne grænse,” skriver styrelsen i opslaget.

Ergo oplad kun med maks 6 ampere, lyder advarslen.

En af de risici der er ved at oplade via en stikkontakt er, at den langvarige belastning udvikler varme i kabler, samlinger og kontakter. Den langvarige varme er det ikke alle elinstallationer, som er gearet til.

🚘 Her finder du et kæmpeudvalg af pærer, olier, bilpleje og alt du har behov for til din bil. Tjek udvalget af biltilbehør og priserne her Annoncelink Bemærk! Der er dag-til-dag levering og 365 dage returret.

Er advarslen et ekko?

Spørgsmålet er så bare om ikke advarslen er et ekko fra før antallet af ladepunkter for alvor tog fart ud over det ganske land?

Således har Mobility Denmark, som indtil fornylig hed De Danske Bilimportører, fredag sendt friske tal ud om antallet af ladepunkter i Danmark.

Mens der ved begyndelsen af sommerferien sidste år var godt 13.000 offentligt tilgængelige ladepunkter i Danmark, er antallet siden vokset med næsten 11.000 til 23.895. Det svarer til en stigning på vilde 83 procent.

Samtidig er antallet af lynladepunkter vokset til 3.212, hvilket svarer til en markant stigning på 182 procent sammenlignet med sidste år.

Den kendsgerning pointerer Sisse Brandt Lundstrøm da også i en kommentar til Sikkerhedsstyrelsens opslag. Hun studser over formuleringen “at der endnu kun er få ladestationer”.

– “Øh undskyld Sikkerhedsstyrelsen, men har I prøvet at køre jer en tur? Der er ret mange ladere – overalt (i DK). Nogen steder kan du finde op mod 50 ladere inden for en radius af få kilometer”, skriver hun og tilføjer: “- i Jylland”.


BLIV OPDATERET GRATIS: 4 gange om ugen udsendes nyhedsbrevet ‘Kaffepause ☕️ med tech‘. Tilmeld dig her – frameld når du har lyst. Alle nye følgere modtager som tak vores skræddersyede liste med 10 af de bedste guides og tips til mobilen.

Mere til historien

Kører du på ferie i elbil, så er der en række ting du bør være opmærksom. Læs om det her

Audi A2 e-tron sat i produktion

Audi har sat A2 e-tron i produktion i Ingolstadt. Den kaldes mærkets mest effektive bil nogensinde og bygges med hjælp fra AI og 250 genbrugte robotter.

(mere…)
Masser af hestekræfter: Kia lancerer tre nye GT-elbiler

Kia udvider GT-familien med EV3 GT, EV4 GT og EV5 GT. De tre elbiler får firehjulstræk, op til 306 hk og en kunstig gearskifteoplevelse. Her er specifikationer og danske priser.

(mere…)
VW ID. Polo er udsolgt i månedsvis før leveringen

Volkswagens nye elbil har fået over 30.000 ordrer i Europa. For fabriksbestilte biler er ventetiden nu mindst ti måneder, mens enkelte biler kan leveres hurtigere

(mere…)
Vild ladehastighed: Clever tænder for 1.000 kW-ladere

Clever har sat strøm til Danmarks første megawatt-ladere til personbiler. Men de 1.000 kW er ikke den effekt, du nødvendigvis får ind i bilen.

(mere…)
Helt ny Dacia Spring: Vokseværk, mere tech og europæisk DNA

Dacia genopliver Spring i en fuldstændig forvandlet udgave. Den kompakte elbil, deler platform med den nye Renault Twingo, har fået et tech-løft i kabinen og bygges nu i Europa.

(mere…)
Cupra Raval får 5 stjerner i skrap sikkerhedstest

Den kompakte elbil Cupra Raval får fem stjerner hos Euro NCAP efter den nye, skærpede 2026-test. I Danmark er Safety Pack med i standardudstyret, så danske købere får den femstjernede sikkerhedsvurdering uden at skulle tilkøbe pakken.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram