Robust højttaler er klar fra Ultimate Ears
Everboom er en ny robust højttaler som tåler fald og vand.
Ultimate Ears, der er et Logitech brand, er klar med Everboom, som er en bærbar højttaler, der giver en 360 graders lyd.
Foruden den nye Everboom er Ultimate Ears også klar med fjerde generation af højttalerserien Wonderboom 4, Boom 4 og Megaboom 4. Disse kommer med forbedret lyd, nye farver og USB-C opladningsporte.
Everboom-højttaleren er IP67-certificeret, hvilket gør den er vand- og støvtæt og flydende. Dermed kan den håndtere fald og dyk i vandet. Den har også karabinhage, som gør den kan fastgøres til tasker, gear og rygsække.
LÆS MERE: Ny kraftig batterihøjttaler fra Sonos – Move 2
Højttaleren har en Bluetooth-rækkevidde på 55 meter og giver op til 20 timers spilletid på batteriet.
Højttaleren har også en one-touch NFC-funktion, der etablerer en Bluetooth-genvej for brugere med NFC-kompatible smartphones med Android 8.0 eller nyere. Du skal blot tænde, parre, tilslutte og afspille til højttaleren eller skift mellem flere personers afspilningslister inden for få sekunder.
Funktionen Outdoor Boost giver stor bas og optimerer lyden til udendørs brug.
Via UE Boom-appen får du funktionen ”Megaphone”, der forvandler din smartphone og højttaler til en megafon.
Dermed kan du tale i telefonen og trykke på ”Megafon”-knappen i appen, og så projicerer den din stemme gennem højttaleren. Megafon-funktionen er tilgængelig på alle højttalere, der er kompatible med UE | BOOM app.
LÆS MERE: aLOOMI er den hyggelige havehøjttaler
Everboom, Wonderboom 4, Boom 4 og Megaboom 4 er tilgængelige hos udvalgte forhandlere fra den 26. juni 2024.
Priserne er:
- Everboom koster 1.999 kroner og fås i farverne: Charcoal Black, Azure Blue, Enchanting Lilac og Raspberry Red
- Wonderboom 4 koster 749 kroner og fås i farverne: Active Black, Hyper Pink, Cobalt Blue og Joyous Bright
- Boom 4 koster 999 kroner og fås i farverne: Active Black, Cobalt Blue, Raspberry Red og Enchanting Lilac
- Megaboom 4 koster 1.499 kroner og fås i farverne: Active Black, Cobalt Blue, Raspberry Red og Enchanting Lilac
Mere til historien
Sidste sommer testede vi højttaleren Kreafunk aBoom+. Du kan læse testen her.