Apple indsamler netop nu kortdata i Danmark

Se hvornår du kan møde Apples kortbil i Danmark denne sommer. Du kan også støde på en gående person med en særlig rygsæk.

Apple Maps bil
Apple Kort-bilen kører igen i Danmark (Foto: MereMobil.dk)

Hvis du møder en person med en mystisk rygsæk, der ligner noget fra ”det ydre rum”, så er det sandsynligvis bare en Apple-ansat, som indsamler fotodokumentation til brug i tjenesten Apple Kort.

I København indsamles kortdata flere steder til fods, hvor de særlige fotobiler til kortdata ikke kan komme. Det sker frem til den 29. juli 2024.

Kortbilen kører i hovedstaden frem til den 28. juni samt i flere andre områder af Danmark i den periode.

Det hele handler om at have et så præcist og detaljeret kortmateriale som muligt. I denne omgang skal dele af billederne, som bruges i funktionen ”Look Around” / ”Se dig omkring” opdateres.

– ”Vi kommer til at gen-besøge en række lokationer med jævne mellemrum og gen-indsamler data for at kunne vedligeholde et ajourført kort af høj kvalitet,” lyder det i en kommentar fra Apple.

Se dig omkring Apple Kort Apple Maps
Se dig omkring er Apples svar på Google Streetview (Grafik: Apple / MereMobil.dk)

Her kommer Apples kortbil i 2024

OmrådePeriode
København til fods03. juni 2024 – 29. juli 2024
København i bil03. juni 2024 – 28. juni 2024
Midtjylland i bil03. juni 2024 – 28. juni 2024
Nordjylland i bil03. juni 2024 – 28. juni 2024
Sjælland i bil03. juni 2024 – 28. juni 2024
Syddanmark i bil03. juni 2024 – 28. juni 2024
3D kort Apple Maps
3D-kort over holmens kirke i København (Grafik: Apple / MereMobil.dk)

Skaber realistiske 3D-kort

Apple startede i 2021 med at forbedre kortmaterialet i Apple Maps med 3D-kort. Dengang var der kun et begrænset antal store byer med som f.eks. San Fransisco, New York City og London.

I sommeren 2022 kørte Apple igen Danmark tyndt og gik de første gåture med den specielle rygsæk i København. Det har ført til, at København nu kan opleves i 3D.

Du skal ikke være nervøs for din personlige frihed, når du møder kortindsamlingen til fods eller i bil. Ansigter og nummerplader bliver sløret inden kortmaterialet kommer online. Her kan du læse mere om privatlivspolitiken for Apple Kort.

LÆS MERE: Her kan du se min test af Apple Watch Ultra 2

NYHEDER FRA APPLE: Du kan få de seneste Apple-nyheder i din indbakke hver mandag, onsdag, fredag og lørdag. Tilmeld dig GRATIS netop nu. Skriv din mailadresse i feltet herunder.

Næste step 👆

Mere til historien

Apple bruger et bærbart rygsæksystem til at indsamle billeder og LiDAR-data i områder over hele Danmark, hvor kortbilen ikke kan køre. Rygsækkens dataindsamlingssystem er en mere kompakt version af køretøjets indsamlingssystem.

Rygte: Apple tester fitnessarmbånd uden skærm

Apple arbejder ifølge Bloomberg på prototyper af et rendyrket helse- og træningsarmbånd. Produktet dropper skærmen og satser i stedet udelukkende på sensorer.

(mere…)
Apple står til at lancere nyt styresystem

RYGTE: Allerede i næste måned kan Apple lancere et helt nyt styresystem målrettet smarthome.

(mere…)
Apple udgiver nyt Apple Watch-opdatering der skal fikse genstart

KORT NYT: Apple er klar med watchOS 27.0.1 til de nye ure. Nyheden i opdateringen er et fiks til genstartsproblemet.

(mere…)
Uventede genstarter rammer Apple Watch Series 12 og Ultra 4

Flere nye ejere af Apple Watch Series 12 og Apple Watch Ultra 4 oplever, at urene pludselig genstarter. Diagnosticeringslogs peger på problemer med chippens Neural Engine.

(mere…)
Mac Studio med M5 Ultra er vanvittigt hurtig, men pas på overkill

(mere…)
Apple, Google og Samsung i patentstrid – vil have stoppet salget af flere produkter i USA

Et mindre lydfirma i USA mener, at Apple, Google og Samsung har krænket deres patent og forsøger at tage vidtgående midler i brug, blandt andet et salgsstop af flere produkter.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram