Er streaming-tv i opbrud med nye samarbejder på tværs?

Disney og Warner Bros. Discovery har indledt samarbejde om at tilbyde tre tjenester i én pakke.

Disney+ streaming
I USA vil Disney+ snart indgå i en såkaldt “bundle”.(Foto: MereMobil.dk)

Skoven af streamingtjenester er især blevet seriefans store mareridt. Der er altid en god serie, som man ikke lige har adgang til.

Men der kan anes en tendens til, at livet for serie-narkomaner om muligt bliver en smule lettere.

Disney og Warner Bros. Discovery har nemlig indledt et samarbejde om et tilbud om at købe abonnement til Disneys Disney+, Hulu (ejet af Disney, red.) og Warner Bros. Discoverys tjeneste Max i ét abonnement – en såkaldt “bundle”. Det skriver Digitalt.tv.

Samarbejdet åbnes i USA i løbet sommeren og tilbydes med eller uden reklamer.

Når abonnementerne bliver tilgængelige vil de kunne købes via Disney+, Hulu og Max (det tidligere HBO Max, red.). Hvad priserne er, er endnu ikke offentliggjort.

Gamle smagsprøver

Samtidig med at giganterne begynder at rykke på sig, så har vi på egne bredde grader længe kunnet få smagsprøver af, hvor det forhåbentlig lander en dag.

Således har TV 2 Play samarbejde med Britbox, C More og SkyShowtime via TV 2 Play-platformen.

Telmore Play giver adgang til streamingtjenester som Netflix, Max, Disney+ TV2 Play, Viaplay og Skyshowtime.

Her giver kombinationsmuligheder abonnenterne en chance for at spare penge ved at tilføje mobilabonnementet streamingtjenester. Hos TV 2 er der kun håndører, at spare ved valg af SkyShowtime. Her er besparelsen på 9 kroner nemlig til at overse.

Ifølge Digitalt.tv kan Viaplay og Prime Video være på vej ind i et samarbejde i Danmark.

LÆS OGSÅ: Nu stiger prisen på TV 2 Play igen

Hvis fodboldfolket vil se kampe fra Premier League-sæsonen 2024/25, så skal man lige nu abonnere på både Viaplay og Prime Video.

Digitalt.tv skriver, at Viaplay har solgt flere serier videre til Prime Video, mens Viaplay har fået indhold fra Prime Video, “så også på andet end sport ville et tættere samarbejde være oplagt”, konstaterer Digitalt.tv og tilføjer, at en “bundle mellem Viaplay og Prime Video” er oplagt.

Måske presset af pirater?

En rapport fra september sidste år fra EU’s afdeling for immaterielle rettigheder, EUIPO (European Union Intellectual Property Office), peger på, at streamingtjenesternes strategi de senere år kan være en af årsagerne til at piratkopiering er stigende.

Mens man tidligere fik tilbudt alt indhold samlet ét sted, så har mange rettighedshavere flyttet eget indhold til egne streamingplatforme. Det har tvunget forbrugerne til at abonnere på flere tjenester for at følge med i deres foretrukne serier.

Desuden har streamingtjenester som Disney+ og HBO Max fjernet indhold for at spare penge.

Derfor er det ifølge rapporten plausibelt, at piratkopiering har fået ny vind i sejlene, og således også plausibelt, at streamingtjenesterne nu reagerer ved, at navigere skuden ind på ny kurs med blandt andet at “bundle”.

Hvorfor findes der stadig filmpirater?

Ikke alle synes at streamingtjenesterne har det bedste udvalg. Nogen vælger at hente film og serier ulovligt, fremfor at tegne et abonnement. I denne podcastepisode sætter vi fokus på nutidens filmpirater. Hør også episoden herunder eller i din podcast-app; søg efter ‘meremobil’.

Mere til historien

Det strømmer dagligt ind med nyheder fra streamingverdenen. Alene i dag er det kommet frem, at Warner Bros. Discovery-tjenesten Discovery+ hurtigere end ventet opsluges af Max, mens TV 2 hæver prisen overfor bestemte eksisterende TV 2 Play-kunder allerede fra 1. juli.

Streaming: Priserne er næsten fordoblet

Siden streamingtjenesterne gjorde deres indtog, er det blevet MARKANT dyrere at være kunde.

(mere…)
Spotify runder 100 millioner betalende brugere i Europa

Spotify har nu rundet 100 millioner betalende brugere i Europa.

(mere…)
Streaming: Dansk tjeneste skaffer dig alt

DEL 2: Streaming og download af film og serier er ret udbredt. Vi dykker ned i en dansk tjeneste som skaffer dig alt.

(mere…)
Hvorfor må jeg ikke se The Rookie? Skal jeg være “pirat”?

DEL 7: At se en serie er ikke altid lige nemt. Det føles som en uendelig kamp med pengepungen som gidsel. Burde jeg bare blive pirat?

(mere…)
Netflix vil skjule reklamer med AI

En ny form for reklamer er på vej på Netflix - og den er styret af AI.

(mere…)
Max skifter navn – igen

KORT NYT: Streamingtjenesten Max skifter navn endnu en gang. Skiftet vil ske i løbet af sommeren.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram