To ud af tre fuldtidsansatte vil snart på dagligbasis anvende kunstig intelligens i arbejdet, spår analyse fra Implement og Google.

At kunstig intelligens – eller bare AI, som i Artificial Intelligence – på godt halvandet år skulle sætte en afgørende, global dagsorden er nok kommet bag på de fleste.

Man kan blive helt forpustet af den hastighed, hvormed selskabet OpenAI’s ChatGPT har grebet dagligdagen for både det enkelte menneske og især erhvervslivet og forskning.

Nu skriver organisationen IT-Branchen, at kunstig intelligens “kan booste Danmark med 200-250 milliarder kroner”.

Det svimlende store beløb sætter administrerende direktør i SAS Institute i Danmark, Kenneth Ipsen, ord på og kalder AI for “et par ekstra brændstoftanke på en raket”.

– “Men i modsætning til tidligere tiders automatisering, der hovedsageligt er foregået i industrien, kan kunstig intelligens skabe store produktivitetsforbedringer i serviceindustrien. Og når man booster raketten i forhold til en af de største sektorer i dansk erhvervsliv, så kan det også ses på Danmarks bundlinje,” siger Kenneth Ipsen i en pressemeddelelse.

I disse brancher kan der hentes gevinst

Udtalelsen tager udgangspunkt i en netop offentliggjort analyse, “Economic opportunities from AI”, fra Implement og Google, som viser, hvis AI bliver bredt udbredt i Danmark, kan det øge bruttonationalproduktet med op til otte procent, hvilket svarer til de nævnte 200-250 milliarder kroner.

Rapporten peger på, at det især er inden for information, finans, forretningsservices, administration og sundhed, at der er store gevinster at hente ved brugen af kunstig intelligens.

Det vil således være hos de medarbejdere, der i det daglige arbejde bruger AI, at man vil kunne se et direkte produktivitetsboost.

Samtidig vil brugen af kunstig intelligens være med til at automatisere flere af de daglige arbejdsprocesser, så medarbejderne får frigivet mere tid. Tid som de kan bruge på andre værdiskabende aktiviteter.

For mange kommer AI til at fungere som en form for personlig assistent, der blandt andet kan opsummere længere tekster for at få et hurtigt overblik over et budget eller, hvis man skal have idéer til at give en tekst mere liv.

– “Alt sammen noget, der er med til at lette rutineprægede, men tidskrævende opgaver, så medarbejderne kan bruge tiden på noget mere værdiskabende. Samtidig kan AI for en lang række medarbejdere reelt give et kompetenceløft,” siger Kenneth Ipsen.

Farvel og goddag til job

Analysen viser, at ud af de omkring tre millioner fuldtidsansatte, der er i Danmark, vil 64 procent snart benytte AI som et dagligt værktøj.

30 procent af arbejdsstyrken forventes ikke at blive påvirket af kunstig intelligens i nævneværdig grad, mens seks procent af jobbene helt eller delvist vil blive erstattet gennem automatisering. De nedlagte job vil blive erstattet af nye jobtyper i takt med AI’s udbredelse i erhvervslivet.

– “Vi står med et kæmpe potentiale for at kunne øge væksten i både samfundet og i den enkelte virksomhed, frigive mere tid hos medarbejderne og samtidig udvikle nye og bedre løsninger. Så det er vigtigt, at vi både i det offentlige og private aktivt afprøver mulighederne i nye teknologier som AI,” lyder det fra Kenneth Ipsen.

Sagt på en anden måde, så må vi hans øjne ikke træde på bremsen. Gør vi det, slår analysen fast, at hvis brugen og implementeringen af AI forsinkes med fem år, så er risikoen, at gevinsten reduceres fra 8 procent til 2 procent – eller et fald i produktionsgevinsten fra 200-250 milliarder kroner til 40-60 milliarder kroner.

Men det er også politik …

IT-Branchen skriver i pressemeddelelsen, at potentialet opnås ved, at vi “er meget mere proaktive i forhold til AI – både i virksomhederne og i den offentlige sektor”.

– “For eksempel bør vi have en AI positiv lovgivning, der med respekt for de etiske aspekter, bias og persondata skal fungere som katalysator, der gør Danmark til en førende AI-nation,” skriver IT-Branchen, og tilføjer, at uddannelse og kompetenceudvikling også er altafgørende for at få den fulde gavn af AI.

– “Det er derfor ikke bare vigtigt med en generel opkvalificering af det danske arbejdsmarked men også, at vi ikke begrænser antallet af uddannelsespladser på for eksempel ITU og DTU, som regeringen ellers har meldt ud, da vi i så fald vil komme til at mangle netop den arbejdskraft, der bliver afgørende for Danmark fremtidige vækst.”

Mere til historien

Siden ChatGTP brød igennem i fjerde kvartal i 2022 og siden har fået følgeskab af et hav af andre, så har vi her på Meremobil plukket af højdepunkterne og blandt andet bragt artikler under overskrifter som “Fremtidens sundhedsvæsen: AI halverer indlæggelsestid for kræftpatienter”, “Skat klapper i om hemmelig AI-overvågning af danskerne” og “Søg i Google Fotos med AI” bare for at nævne nogle få. Læs flere artikler om AI/kunstig intelligens her