Skattestyrelsen ønsker ikke at forklare formålet med 14 af 23 AI-systemer. Det er problematisk, påpeger en række eksperter.

Offentligheden må ikke få indsigt i en række AI-systemer, som Skattestyrelsen de seneste par år har udviklet.

AI-systemerne behandler store datasæt fra danske myndigheder og potentielt også fra platforme som Facebook og Amazon.

Datasættene indeholder oplysninger om borgere og virksomheder.

Det fremgår af et svar fra Skatteforvaltningen, som fagbladet DM Akademikerbladet har modtaget på baggrund af en aktindsigt i Datatilsynets kortlægning af danske myndigheders AI-løsninger.

Vil ikke oplyse formålet

Konkret afviser Skattestyrelsen af oplyse formålet med 14 ud af 23 systemer, der drives af kunstig intelligens, og som ifølge fagbladet er i brug eller under udvikling.

I syv af AI-systemerne vil myndigheden ikke oplyse, hvilke typer af personoplysninger der udgør datagrundlaget.

I fire tilfælde vil styrelsen ikke en gang oplyse navnet på AI-modellen, skriver DM Akademikerbladet.

Lukketheden er stærkt bekymrende, mener juridisk chef hos Institut for Menneskerettigheder, Marya Akhtar.

– “Vi har et demokratisk og retssikkerhedsmæssigt problem, når offentligheden ikke kan vurdere og tage stilling til, hvordan en myndighed forvalter sin opgave,” siger hun.

Det fremgår ifølge fagbladet af Skattestyrelsens indberetning til Datatilsynet, at flere af modellerne kommer med “anbefaling til visitering” på baggrund af “risikoscoring” af skatteydere.

I databeskyttelsesforordningen kaldes dette “profilering”, og er en automatisk evaluering af personoplysninger, hvilket dybest set svarer til algoritmer, der placerer borgere kategorier ved at samkøre rigtig mange data.

Marya Akhtar forklarer, at selv om profileringen kun bruges som beslutningsstøtte, så er det problematisk.

– “Algoritmerne træffer ganske enkelt valg, som ikke bliver forklaret, hvilket er det modsatte af at forklare alle sagsskridt, som forvaltningsmyndigheder skal,” uddyber Marya Akhtar overfor Akademikerbladet.

Data høstes i blinde

I 2021 vedtog Folketinget en lovændring, der har givet Skatteforvaltningen, som er en myndighed under Skatteministeriets koncern, grønt lys til at indsamle og samkøre “alle nødvendige oplysninger” fra andre myndighedens dataregistre og offentligt tilgængelige datakilder, når myndigheden finder det nødvendigt.

Den beslutning er der to alvorlige problemer med, mener Dataetisk Råds formand, jurist Johan Busse.

– “For det første valgte man at droppe forvaltningsprincippet om, at offentlige myndigheder kun skal indhente de oplysninger, de har brug for. Man fik lovhjemmel til at indsamle enorme data i blinde, så at sige, så kunstig intelligens kunne finde nogle mønstre i det,” siger han.

– “For det andet vedtog man det uden nogen kritisk debat, og det mener jeg er hovedproblemet. Folketinget var ikke oplyst om konsekvenserne og vedtog loven i blinde,” siger Johan Busse.

Han henviser blandt andet til, at en høring i folketingets skatteudvalg om lovens konsekvenser for retssikkerheden blev afholdt flere måneder efter dens vedtagelse.

Borgerne er hægtet af

Ayo Næsborg-Andersen, lektor ved Juridisk Institut på SDU og ekspert i persondatabeskyttelse, vurderer også, at Skattestyrelsens svar til DM Akademikerbladet er utilstrækkelige.

– “På den ene side er der samfundshensynet, at man vil forhindre en omgåelse af skattekontrollen, og på den anden side hensynet til, at forvaltningen skal være åben,” siger Ayo-Næsborg Andersen og tilføjer:

– “I det her tilfælde mener jeg ikke, det er nok at sige, at formålet med AI-modellerne er kontrol og i øvrigt ikke oplyser, hvilke typer data man indsamler. Som borger aner man ikke, hvad der foregår, selv ikke på et overordnet plan.”

Skatteminister Jeppe Bruus har afvist at udtale sig om sagen til DM Akademikerbladet.

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.

Mere om historien

Mens Skat uden forklaring høster danskernes data i blinde, så er Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet ude med en advarsel om, at mobilspil videregiver børn og unges data. Se hvilke spil her