Apple Intelligence er bekræftet på dansk

Kunstig intelligens på din iPhone bliver snart tilgængelig på dansk.

Apple Intelligence

Kunstig intelligens på Apples produkter, der markedsføres som “Apple Intelligence”, bliver senere i år opdateret med understøttelse af blandt andet dansk. Det har Apple bekræftet.

I dag virker Apple Intelligence på f.eks. iPhone, iPad og Mac, men kun hvis enhedens sprog er indstillet til engelsk. Det sætter naturligvis en del begrænsninger for at bruge funktionerne i praksis, når dansk ikke er tilgængeligt.

LÆS MERE: Apple retter versionsnumrene

Apple har ikke sat en præcis dato på, hvornår Apple Intelligence åbner for dansk, blot at det sker sammen med en række andre sprog. Blandt andet vil norsk og svensk også blive understøttet.

En lang række funktioner i Apple Intelligence behandles lokalt på enheden og fungerer endda offline. Det betyder, at man ikke altid er afhængig af beregninger i et datacenter.

Det bliver også muligt for apps at tilgå Apples AI-model direkte på enheden.

PODCAST: Dette er et vildt AI-eksempel

Der kommer en meget stor grafisk overhaling af brugerfladedesignet på alle Apples produkter. Du kan læse mere om ændringer på iPhone i denne artikel.

AI BETYDER IKKE APPLE INTELLIGENCE: AI er forkortelsen for ‘Artificial Intelligence’, på dansk ‘kunstig intelligens’. På redaktionen tror vi, at mange over tid vil forbinde ‘Apple Intelligence’ med bogstaverne ‘A’ og ‘I’. Det kan overalt, særligt på ikke-tech medier, skabe meget stor forvirring. Hvis der ikke kommer styr på begreberne, risikerer vi, at Apple inden for et par år har fået den brede befolkning til at tro, at AI betyder ‘Apple Intelligence’, hvilket AI ikke gør.

Mere til historien

Samsung har også AI-funktioner, men ikke alle virker på dansk. Samsung har ikke meldt ud, hvornår de giver fuld adgang på dansk.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
iPhone 18e kan få større skærm og batteri

RYGTE: Et nyt læk peger på, at iPhone 18e får et batteri på 4.430 mAh og en skærm på 6,3 tommer. Men kilderne er ikke enige om skærmens størrelse.

(mere…)
AI-orme kan ramme TV-bokse: Forskere advarer om ny risiko

Anthropic har fået en stor AI-model til at køre fordelt på 15 billige Android TV-bokse. Små modeller kan snart blive i stand til at kopiere sig selv mellem usikre enheder.

(mere…)
Samsung tester betaling for Galaxy AI

RYGTE: Samsung afprøver abonnementer og AI-point til Galaxy AI. Eksisterende funktioner ventes at forblive gratis, mens nye værktøjer og højere forbrugsgrænser kan koste penge

(mere…)
Nu kan man give AI adgang til sin bankkonto

I USA kan brugere af Claude nu give adgang til deres bankkonto. Vil du være klar til det?

(mere…)
Apple sætter rekord: Sidder på halvdelen af mobilmarkedets omsætning

Kunderne betaler mere for deres iPhones end nogensinde før. I tredje kvartal sad Apple på hele 50 procent af den globale smartphone-omsætning.

(mere…)
iPhone Duo foldet over 260.000 gange i ekstrem test

En specialbygget maskine tester lige nu holdbarheden af Apples foldbare iPhone Duo. Efter mere end 260.000 foldninger holder skærm og hængsel stadig stand.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram