AI-funktioner får Samsung til tops

Samsung er atter i førertrøjen på det globale smartphone-marked, hvilket særligt skyldes de nye AI-funktioner i Galaxy S24-serien.

Galaxy S24 Ultra
Samsung Galaxy S24 Ultra er spækket med AI-funktioner, hvilket mange mobilkøbere har fundet spændende. (Foto: Samsung)

Apple endte med at erobre førstepladsen på det globale smartphonemarked fra Samsung sidste år. Men titlen var kun til låns. Samsung har nu erobret den tilbage.

Ifølge nye salgstal er Samsung nemlig atter nummer ét.

Det er efter lanceringen af Galaxy S24-serien med de nye AI-baserede funktioner, at mobilkøberne atter har købt smartphones med Samsungs-logo.

LÆS MERE: Samsung Galaxy S24 Ultra er spækket med AI-power

Ifølge tal fra CounterPoint Research, så solgte Samsung i februar 19,69 millioner smartphones, hvilket var 20 procent af markedet. Apple solgte i samme periode 17,41 millioner enheder, hvilket ”kun” var 18 procent af markedet. Det skriver Koreatimes.

Det er særligt grundet en stigning på det amerikanske marked, som normalt er domineret af Apple, at Samsung er endt på førstepladsen. Her sidder Samsung lige nu på 36 procent af markedet mod 20 procent i januar.

I samme periode er Apples faldet fra 64 procent til 48 procent. Dermed er Apple altså fortsat førende på det amerikanske marked isoleret set. Men Samsung er globalt.

Salgstal for Galaxy S24-serien viser også, at Samsung ved udgangen af februar havde solgt 6,53 millioner eksemplarer af den nye serie.

Det er spændende at se, hvordan markedet ændrer sig, når Apple til efteråret ventes at komme med AI-funktioner.

LÆS MERE: Apple også på vej med AI-funktioner i år

Apples bedste salg er normalt kvartalet fra oktober til december, da de traditionen tro lancerer deres nye iPhone-modeller i september eller oktober. Samsung lancerer deres topmodeller i januar-marts. Men generelt lancerer Samsung flere modeller løbende året rundt.

Så hvem der er i førertrøjen ved årets udgang, det bliver spændende at følge.

HITLISTE: De mest solgte telefoner i marts

VIL DU VIDE MERE OM SAMSUNG? De seneste Samsung-nyheder, og nyt om tech, kan du modtage i indbakken 4 gange om ugen. Tilmeld dig gratis netop nu! Frameld når du har lyst.

Mere til historien

I løbet af foråret har Samsung også sendt softwareopdatering ud til ældre Galaxy-modeller, så de har fået de nye smarte AI-funktioner – senest kom også Galaxy S22-serien på listen over modeller.

Læs også:
Samsungs AI er et glimt af fremtiden og en kæmpe forretning

Samsung bekræfter Tab S12-serien

Samsung har bekræftet, at Galaxy Tab S12-serien stadig er på vej og bliver lanceret senere i år.

(mere…)
Galaxy S26 FE står til mærkbar prisstigning

Det seneste rygte om den kommende FE-variant lyder på en mærkbar prisstigning.

(mere…)
Galaxy S27-serie kan få stort batteriløft

RYGTE: To modeller i den kommende Galaxy S27-serie står til at få et stort batteriløft.

(mere…)
Galaxy S27 kan få interessant kameraopgradering

RYGTE: En ny rapport antyder, at kameraet på Galaxy S27 kan få en interessant opgradering af hovedsensoren.

(mere…)
Samsung er klar med Watch9 og Ultra2

Samsung er klar med to nye Galaxy Watch med flere nyttige funktioner.

(mere…)
Samsungs nye Z Fold8-telefoner er crazy dyre

Ny teknologi koster kassen at udvikle, og forbrugere, der VIL have de nyeste produkter, er de første til at betale de efterhånden helt crazy priser. 

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram