OnePlus 12 kan købes – hvad med Galaxy S24+
Nu er OnePlus 12 i handlen. Skal du købe OnePlus eller overveje Samsung Galaxy S24+?
Salget af OnePlus 12 er netop begyndt i Danmark. Den er interessant for dig, der jagter en god telefon, som ikke er alt for dyr.
Den vejledende pris er 7.699 kroner. Jeg synes prisen er rimelig i forhold til, at du får 256 GB lagerplads og 12 GB RAM.
OnePlus 12 har et stærkt kamera, der på den tekniske side ser ud til at være foran, det vi finder i Samsung Galaxy S24+, som på skærmstørrelse såvel som ydelse og pris ligger inden for OnePlus 12’s kategori.
Prisen uden abonnement for S24+ ligger lige nu mellem 7.350 og 7.800 kroner – ligeledes for en 256 GB variant.
Argumentet for at se nærmere på Galaxy S24+ skulle være AI (kunstig intelligens), men et faktum er også, at en del af AI-funktionerne stadig ikke taler dansk. Samsung har endnu ikke sat dato på en nordisk sprogpakke.
OnePlus 12 tilbyder desuden en af de kraftigste processor- og chipsetplatforme; Qualcomm Snapdragon 8 Gen 3. Selvom Galaxy S24+ faktisk på papiret kan yde mere på toppen med dens Exynos-chipset, så skal du vide, at S24’eren bliver virkelig varm, når den belastes hårdt.
Her kan du læse testen af OnePlus 12 i detaljer. Se også videoen herunder.
Kom tæt på OnePlus 12
Et billigere alternativ
Kan du leve med, at kameraet ikke er nær så godt og ikke har helt de samme muligheder som på OnePlus 12, så har jeg et andet forslag.
Prøv at se nærmere på OnePlus 12R, hvor startprisen er 5.499 kroner uden abonnement. Du får stadig 256 GB lagerplads samt hele 16 GB RAM.
I lighed med OnePlus 12 så får du også mega kraftig skærmlysstyrke og en af markedets hurtigste opladeteknologier. Desværre må du undvære trådløs opladning.
Jeg synes du skal læse min test af OnePlus 12R.
OnePlus 12R kan købes i Danmark fra tirsdag den 13. februar 2024.
Selvom Samsung og Google er først med AI i telefonerne, så står OnePlus ikke tilbage for de store. I februar lander en AI-opdatering nemlig til OnePlus 11 og OnePlus 12.
Mere til historien
OnePlus 12 får softwareopdateringer i fire år, mens OnePlus 12R opdateres i tre år.