Podcast gør klar til overhaling

De unge er sultne efter indhold, viser DR’s årlige rapport om medieudviklingen i Danmark.

Sara Bro
Sara Bro og “Sara & Monopolet” er ifølge DR Analyse den fjerde mest lyttede podcast i 2023. På klassisk radio ligger lyttertallet på omkring en million lyttere, når der sendes live på P4 lørdag formiddag. (Foto: Petra Kleis/DR)

Lyd fylder rigtigt meget i danskernes medieforbrug. Det viser den årlige og netop udsendte rapport “Medieudviklingen 2023” fra DR Analyse.

Således står lyd i form af radio, musik, lydbøger og podcasts for 28 procent af forbruget.

Ligesom tidligere år rummer DR Analyses omfattende status på medieåret 2023 en lang række indsigter, som blandt viser, at podcast har lagt sig ud i overhalingsbanen.

Radiolytningen taber nemlig momentum, mens podcast-lytningen stadig går frem – selvom væksten er aftagende.

en grafisk fremstilling af radiolytning
(Fra rapporten Medieudviklingen 2023)

For første gang er der registreret et fald i streamingen af podcasts blandt de 15-24-årige medieforbrugere.

Det skyldes ikke nødvendigvis en podcastmætning, skriver DR Analyse. Tværtimod er gruppen sulten for mere. Således angiver størstedelen af de unge podcastlyttere, at de mangler indhold at lytte til.

Det står i kontrast til de voksne lyttere på 25-64 år, som siger, at de mangler tid til at lytte til alt det indhold, de gerne vil høre.

I 2023 angiver hver tredje dansker over 15 år at have lyttet til mindst en podcast mindst en gang om ugen. Det er et enkelt procentpoint højere end i 2022 og fire procentpoint højere end i 2021.

GRATIS PODCAST OM TECH: Vi udgiver en techpodcast, hvor vi taler om teknologi på dansk. Du kan lytte via Apple Podcasts, Pocket Casts, Podimo og Spotify samt i alle podcastapps. Søg efter ‘MereMobil‘ Se også episodeoversigten her.

“Sara & Monopolet” slået tilbage

I rapporten må DR se sig slået i en ordstrid, som kortvarigt opstod, da DR i foråret meddelte, at man droppede tredjepartstjenester, og blandt andet trak den populære podcast “Sara & Monopolet” over i DR Lyd, hvor podcasten således kun kunne streames fra.

“Sara & Monopolet” faldt med fem procent i antal streaminger og downloads per uge set hen over hele 2023.

“Set over et helt år kan tabet synes begrænset for det samlede forbrug af DR’s podcasts sammenlignet med 2022,” noterer DR, og tilføjer, at “det skyldes, at mange stadig lytter til gamle episoder af “Sara & Monopolet” på tredjepartstjenester.

en grafisk fremstilling af podcast streams
(Fra rapporten Medieudviklingen 2023)

En suveræn etter

Til gengæld sætter DR Lyd sig solidt på toppen, når det drejer sig om 2023’s mest populære program. Nyhedspodcasten “Genstart”, der sætter tidens største og vigtigste nyhedshistorier i perspektiv, er klart den podcast som er blevet streamet og/eller downloaded mest.

Ifølge DR Analyse er “Genstart” noteret for 752.400 ugentlige downloads/streams, og det er dobbelt så mange gange som “Det, vi taler om”.

“Det, vi taler om” udgives på abonnement af tjenesten Podimo og omtales som et “sladdermagasin der graver i ugens store skandaler, overraskelser, forargelser og ikke mindst det kulørte stof grundigt”. “Det, vi taler om” er noteret for 375.700 ugentlige downloads/streams.

Her må Ditte Okman nok forvente et fald for 2024-tallene, når podcasten er kommet bag betalingsmur hos Podimo. I 2023 blev “Det, vi taler om” udgivet på B.T.

Hele rapporten “Medieudviklingen 2023” finder du på dr.dk/analyse.

Mere til historien

På tværs af aldersgrupper konsumerede danskerne i 2023 hver eneste dag mere end syv timers medier, hvilket svarer til tidligere års forbrug. Med medier menes der udover radio, musik, podcasts og lydbøger ogse de trykte og webbaserede tekstmedier samt sociale medier. Desuden de visuelle medier, som klassisk tv og streaming plus de rene og webbaserede videokanaler.

iPhone 18 Pro imponerer – men kameraet står næsten stille – og hvad med iPhone Duo?

PODCAST: Vi tester iPhone 18 Pro, diskuterer Apples foldbare iPhone Duo og spørger, om bedre køling og voldsom ydelse er nok – når kameraet næsten står stille, og den foldbare iPhone koster fra 17.999 kroner.

(mere…)
Tesla FSD, robotaxi og Xpeng i Kina – plus et panikkøb til 20.000 kroner

PODCAST: Hvor tæt er vi på biler, der faktisk kan køre selv? Torben tester Teslas FSD på danske veje, mens John G. sammenligner med førerløs Waymo-taxi i San Francisco og Xpeng VLA 2.0 i Beijing.

(mere…)
Kør-selv-ferie i elbil endte i dyr strøm og regulær Tesla-krig

TECHPODCASTEN: Vi bryder mere end 4 måneders radiotavshed! I denne episode gør vi status på sommeren, hvor John G. kørte 2.300 kilometer gennem Europa i en elbil. Det endte med rygende dyre laderegninger og en "Tesla-krig".

(mere…)
MacBook Neo kritik: Vi svarer de vrede lyttere

PODCAST: Hører du til dem, der kalder MacBook Neo for "billigt l*rt"? Vi tager debatten i denne podcastepisode, hvor vi også rister printerbranchen og ser mod Kina.

(mere…)
Er den billige Neo-Mac en dødsdom over mange Windows-computere?


PODCAST: Vi tager fat på Apples hidtil største satsning i budget-segmentet: MacBook Neo. Kan en computer til 5.499 kroner presse og udkonkurrere Windows-computere i den lave prisklasse? Vi ser også på, hvordan AI kan redde din græsplæne.

(mere…)
Q&A: Alt om Samsung Galaxy S26 Ultra – pengene værd?

PODCAST: Samsung Galaxy S26 Ultra er landet, og spørgsmålene er mange. Vi har samlet jeres bedste spørgsmål og skærer igennem markedsføringen. Få svar på alt fra varmeproblemer og batteritid til AI-magi og Call Screening.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram