Podcast gør klar til overhaling

De unge er sultne efter indhold, viser DR’s årlige rapport om medieudviklingen i Danmark.

Sara Bro
Sara Bro og “Sara & Monopolet” er ifølge DR Analyse den fjerde mest lyttede podcast i 2023. På klassisk radio ligger lyttertallet på omkring en million lyttere, når der sendes live på P4 lørdag formiddag. (Foto: Petra Kleis/DR)

Lyd fylder rigtigt meget i danskernes medieforbrug. Det viser den årlige og netop udsendte rapport “Medieudviklingen 2023” fra DR Analyse.

Således står lyd i form af radio, musik, lydbøger og podcasts for 28 procent af forbruget.

Ligesom tidligere år rummer DR Analyses omfattende status på medieåret 2023 en lang række indsigter, som blandt viser, at podcast har lagt sig ud i overhalingsbanen.

Radiolytningen taber nemlig momentum, mens podcast-lytningen stadig går frem – selvom væksten er aftagende.

en grafisk fremstilling af radiolytning
(Fra rapporten Medieudviklingen 2023)

For første gang er der registreret et fald i streamingen af podcasts blandt de 15-24-årige medieforbrugere.

Det skyldes ikke nødvendigvis en podcastmætning, skriver DR Analyse. Tværtimod er gruppen sulten for mere. Således angiver størstedelen af de unge podcastlyttere, at de mangler indhold at lytte til.

Det står i kontrast til de voksne lyttere på 25-64 år, som siger, at de mangler tid til at lytte til alt det indhold, de gerne vil høre.

I 2023 angiver hver tredje dansker over 15 år at have lyttet til mindst en podcast mindst en gang om ugen. Det er et enkelt procentpoint højere end i 2022 og fire procentpoint højere end i 2021.

GRATIS PODCAST OM TECH: Vi udgiver en techpodcast, hvor vi taler om teknologi på dansk. Du kan lytte via Apple Podcasts, Pocket Casts, Podimo og Spotify samt i alle podcastapps. Søg efter ‘MereMobil‘ Se også episodeoversigten her.

“Sara & Monopolet” slået tilbage

I rapporten må DR se sig slået i en ordstrid, som kortvarigt opstod, da DR i foråret meddelte, at man droppede tredjepartstjenester, og blandt andet trak den populære podcast “Sara & Monopolet” over i DR Lyd, hvor podcasten således kun kunne streames fra.

“Sara & Monopolet” faldt med fem procent i antal streaminger og downloads per uge set hen over hele 2023.

“Set over et helt år kan tabet synes begrænset for det samlede forbrug af DR’s podcasts sammenlignet med 2022,” noterer DR, og tilføjer, at “det skyldes, at mange stadig lytter til gamle episoder af “Sara & Monopolet” på tredjepartstjenester.

en grafisk fremstilling af podcast streams
(Fra rapporten Medieudviklingen 2023)

En suveræn etter

Til gengæld sætter DR Lyd sig solidt på toppen, når det drejer sig om 2023’s mest populære program. Nyhedspodcasten “Genstart”, der sætter tidens største og vigtigste nyhedshistorier i perspektiv, er klart den podcast som er blevet streamet og/eller downloaded mest.

Ifølge DR Analyse er “Genstart” noteret for 752.400 ugentlige downloads/streams, og det er dobbelt så mange gange som “Det, vi taler om”.

“Det, vi taler om” udgives på abonnement af tjenesten Podimo og omtales som et “sladdermagasin der graver i ugens store skandaler, overraskelser, forargelser og ikke mindst det kulørte stof grundigt”. “Det, vi taler om” er noteret for 375.700 ugentlige downloads/streams.

Her må Ditte Okman nok forvente et fald for 2024-tallene, når podcasten er kommet bag betalingsmur hos Podimo. I 2023 blev “Det, vi taler om” udgivet på B.T.

Hele rapporten “Medieudviklingen 2023” finder du på dr.dk/analyse.

Mere til historien

På tværs af aldersgrupper konsumerede danskerne i 2023 hver eneste dag mere end syv timers medier, hvilket svarer til tidligere års forbrug. Med medier menes der udover radio, musik, podcasts og lydbøger ogse de trykte og webbaserede tekstmedier samt sociale medier. Desuden de visuelle medier, som klassisk tv og streaming plus de rene og webbaserede videokanaler.

Jeg var pirat … var du?

PODCAST: Denne podcastepisode handler om pirateri af film, serier og musik. Jeg ser, ud fra min personlige vinkel, på historien omkring pirateri i Danmark, der trækker spor til nutiden.

(mere…)
Podimo i modvind: Utrolig svært at slippe ud af abonnementet

Der er dårlig score på Trustpillot og flere sure kunder, der mener, at de er for svært at afmelde sig. Ekstra Bladet har testet afmeldingen.

(mere…)
Min mening om Samsung Galaxy S25 Ultra

PODCAST: Efter længere tids brug er det blevet tid til at fortælle mere om Samsung Galaxy S25 Ultra. Jeg introducerer dig også til den nye iPhone 16e.

(mere…)
YouTube overrasker på podcasts

YouTube har nået en imponerende milepæl.

(mere…)
Podimo når milepæl med en million abonnenter

Podimo har stor succes på det danske marked og nu rundet 1 million betalende abonnenter.

(mere…)
Imponerede hvad ny teknologi kan!

PODCAST: Nogle teknolgier overrasker helt vildt, når man får dem i hænderne. Hør om en af dem i denne episode.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram