Dansk begejstring over GPT Store

Open AI åbnede onsdag aften porten til nye muligheder med kunstig intelligens. Dansk Industri svømmer over af begejstring.

et skærmbillede af en webside.
Begejstringen over OpenAI’s GPT Store – eller GPTs, som OpenAI italesætter butikken – er stor. Om det så også bliver lige historisk, som da Apple og Google åbnede deres app-butikker for godt 15 år siden, kan kun tiden vise. (Skærmdump fra OpenAI)

– “GPT Store kan få lige så stor betydning som Apples App Store og Googles Play Store har haft det.”

Det er store ord. Og de kommer fra DI Digital, som er Dansk Industris branchefællesskab for tech-virksomheder.

Det er således ikke, hvem som helst på de danske breddegrader, som glæder sig over, at succesfulde Open AI med deres ChatGPT trækker den kunstige intelligens op på et nyt niveau.

Amerikanske OpenAI åbnede onsdag aften dansk tid sin GPT Store – eller GPTs, som OpenAI italesætter butikken -, og åbnede samtidig porten for, at blandt andre virksomheder kan udvikle deres egne ChatGPT-værktøjer.

Det er den nyhed som DI Digital ser kæmpe perspektiver i.

– “Med GPT Store bliver det muligt at købe og sælge skræddersyede ‘GPTs’, og dermed tager OpenAI væsentlige skridt mod at gøre generativ AI endnu mere tilgængeligt for flere over hele verden,” udtaler Camilla Ley Valentin, som er branchedirektør i DI Digital, i en pressemeddelelse.

en kvinde
Camilla Ley Valentin, branchedirektør, DI Digital. (Foto: BüroJantzen/Dansk Industri/PR)

Hun tilføjer, at vi kommer til at se helt nye innovative løsninger som kun er muligt på grund af Generativ AI. Camilla Ley Valentin peger på, at brugerne i den nye GPT Store allerede har skabt tre millioner skræddersyede udgaver af ChatGPT.

– “Og mange af dem er nu blevet gjort til gængelige for andre at bruge. Det er vildt imponerende. Med GPT Store bliver skræddersyede løsninger langt mere tilgængelige for startups og SMV’erne, som kan bruge det til at skabe nye løsninger med generativ AI i deres forretninger, for eksempel i kundeservicen,” udtaler Camilla Ley Valentin.

LÆS MERE: Hvad er Galaxy AI?

Tjek selv GPT Store

Når DI Digital svømmer over af begejstring skal man kigge tilbage i app-historien. Det var netop Apples App Store, som i juli 2008 åbnede for, at alverdens programmører kunne slippe deres idéer og kreativitet løs til smartphone-ejere verden over. Google Play åbnede sin app-butik i oktober samme år.

Man fristes til, at sige at resten er historie, men nu åbner Open AI med GPT Store for nye landvindinger. I første omgang er butikken dog kun tilgængelig for abonnenter med ChatGPT Plus, Enterprise eller Team brugere.

Er du nysgerrig, så kan du tjekke GPT Store ud her. Du kan læse OpenAI’s introduktion til GTP Store her.

Du skal have betalingsudgaven af ChatGPT for at kunen bruge GPT’s.

Mere til historien

Hvad er en app egentlig? Jo, en app, som er forkortelsen af ordet mobilapplikation, er et program – eller en softwareapplikation – som er udviklet til mobile computere som smartphones eller tablets. En app er kendetegnet ved at den har en brugergrænseflade, og således er målrettet en bestemt funktion og ikke direkte vedrører computerens drift. Appen åbnes med et klik på et ikon.

EU presser Google: Skal åbne Gemini-funktioner for konkurrenterne

Nu får Google samme tur, når det gælder adgangen til AI-kernefunktioner i EU.

(mere…)
1Password kan nu bruges igennem Claude

Nu kan Claude bruge adgangskodehuskeren 1Password til at logge på hjemmesider.

(mere…)
AEG lancerer AI-ovn med kamera, der genkender din mad

En ny ovn fra AEG kan både genkende retter, analysere opskrifter og automatisk tilpasse tilberedningen.

(mere…)
Samsung præciserer: AI-fravalg sletter ikke dine data

KORT NYT: Hvis du fravælger AI-træning af dine sundhedsdata, får det alligevel ikke konsekvenser for dine data.

(mere…)
Spotify får sin egen AI-assistent

Spotify er i gang med at udrulle en ny chatbot-lignende funktion, hvor du kan snakke med en AI om musikønsker.

(mere…)
Samsung kobler AI-samtykke sammen med dine sundhedsdata

Samsung vil slette dine sundhedsdata, hvis du ikke vil have dem brugt til AI-træning.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram