Nu skal du STOPPE med at dele denne tekst på Facebook

Et falsk kædebrev er i omløb i Facebook. Du skal IKKE dele teksten. Læs her hvorfor.

Facebook
Slap nu af med at dele falsk information om Facebook – på Facebook (Foto: Thomas Ulrich)

Måske har du stødt på “Glem ikke at i morgen starter den nye Facebook regel hvor de kan bruge dine billeder. Glem ikke, at deadline er i dag” eller “Jeg giver ikke Facebook eller nogen enheder tilknyttet Facebook tilladelse til at bruge mine billeder, oplysninger, beskeder eller opslag, fortid og fremtid.

Opslagene flyder rundt på Facebook.

Det er samtidigt lige nu, at mange modtager en notifikation fra Facebook med information om et reklamefrit betalingsabonnement.

Netop dette kan være en af årsagerne til at du ser flere kædebreve i dit feed. Kædebrevene har ifølge Lokalavisen sin oprindelse for 10 år siden, men kommer fra tid til anden frem igen.

Overordnet påstås det, at man skal indsætte en tekst på sin profil, for at forhindre at Facebook må bruge dine billeder, opslag og beskeder. Gør man ikke det, så vil man ikke have ejerskab over dette.

STOP HER!!! Det passer IKKE.

LÆS OGSÅ: Så dyrt er det at bruge Facebook reklamefrit

Hvad må Facebook?

I et uddrag fra Facebooks betingelser kan der læses:

Tilladelse til at bruge indhold, som du opretter og deler: Noget af det indhold, som du deler eller overfører, f.eks. billeder eller videoer, kan være beskyttet af love om immaterielle rettigheder. 

Du bevarer ejerskabet af de immaterielle rettigheder (f.eks. ophavsret eller varemærker) til alt sådant indhold, som du opretter og deler på Facebook og de øvrige af Meta-virksomhedernes produkter, som du bruger.

INTET i disse vilkår fjerner de rettigheder, du har til dit eget indhold. Du kan frit dele dit indhold med enhver anden, hvor du vil.

Facebook skriver videre: For at kunne levere vores tjenester kræver vi dog, at du giver os nogle juridiske tilladelser (kaldet en “licens”) til at bruge det pågældende indhold. Dette er udelukkende med det formål at levere og forbedre vores produkter og tjenester, som beskrevet i afsnit 1 ovenfor.

Det betyder, at så snart du lægger billeder på Facebook, så har du STADIG ophavsret på billedet, men du giver Facebook rettighed til også at kunne bruge billedet. JournalistForbundet har en mindre beskrivelse af netop dette.

Det er nødvendigt for at Facebook kan fungere som den gør i dag, og her vil en statusopdatering på ens Facebook-profil IKKE ændre på noget.

Ved at oprette en profil på Facebook, har man også accepteret vilkår og betingelser. Det er dog de færreste som læser disse.

Derfor bliver det delt

Kædebreve er på ingen måde nyt. Før i tiden var de på SMS, men er siden fulgt med tiden og findes nu på steder som Facebook.

Mange deler højst sandsynligt indholdet, for at være “på den sikre side”. Ulempen ved og dele det, er dog at man fodre kædebrevet og får det spredt ud til endnu flere.

En anden årsag til delingerne kan være, at nogen føler sig usikre på nutidens teknologi og sociale medier. Alting går stærkere, og med ‘fake news’ blandet ind, så kan man se stirre blind på tingene.

Rådet er derfor klart: UNDLAD at dele indholdet, og forebyg misinformation!

VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi vender dig tre gange om ugen de seneste technyheder i indbakken. Blandt alle tilmeldte finder vi hver måned en vinder af en powerbank fra GreyLime. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst. Læs mere om konkurrencen her.


Mere til historien

Meta har for tidligere i november, lanceret deres reklamefrie abonnement, der fjerner reklamer hos Meta mod betalinger.

TikTok risikerer lukning i USA

En amerikansk appeldomstol har afgjort, at TikTok skal sælges af sin kinesiske ejer i starten af 2025. 

(mere…)
Australien forbyder sociale medier for unge

Australien går forrest i kampen mod sociale mediers påvirkning af unge og har indført et forbud for unge under 16 år mod brug.

(mere…)
TikTok blokerer skønhedsfiltre for teenagere

TikTok vil indføre aldersbegrænsninger på visse skønhedsfiltre. Dette gøres for at beskytte de unge brugere. 

(mere…)
Bluesky på kant med EU-regler

Det sociale medie Bluesky fortsætter sin himmelflugt, både med medlemmer og mod skrappere EU-regler.

(mere…)
Messenger får HD-video og AI-nyheder

Facebook Messenger får endelig HD-videoopkald til brugerne og kommer med små AI-nyheder.

(mere…)
Bluesky runder 20 millioner brugere

Det sociale medie Bluesky har nu over 20 millioner brugere og fortsætter med en kæmpe vækst.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram