Google er på vej med AI-opgraderet assistent

Dansk eks-statsminister advarer mod for kraftige restriktioner på udviklingen af kunstig intelligens.

Bard AI Google
Google arbejder på at integrere den kunstige intelligens Bard i Google Assistent. (Foto: Mojahid Mottakin/Pexels)

De brugere af Googles assistentprodukter, som var begyndt at forberede sig på, at techgiganten var i færd med at lægge Google Assistant i graven, kan se frem til noget af en godbid.

Google her netop afsløret, at der arbejdes på at integrere den kunstige intelligens Bard i Google Assistant.

Arbejdet er endnu i den eksperimentelle fase, men vil formentlig blive rullet ud til alle i løbet af de næste par måneder.

Således skal kommandoerne til din serie af Android-styrede smarte hjemmeprodukter som mobilen, smarthøjttaleren eller tabletten muligvis ændres fra “Hey Google” til “Hey Bard”.

Således lister Google den kunstige intelligens ind via en ny bagdør – eller er det en fordør? – og giver i et blogindlæg følgende idé om, hvad der er i vente:

– “Vi synes, din digitale assistent skal gøre det endnu nemmere at lave de store og små ting på din to-do-liste – som at planlægge din næste rejse, finde detaljer begravet i indbakken, lave en indkøbsliste til weekendturen eller sende en sms. besked. Ligesom en rigtig assistent,” skriver Google.

Og ganske som hos Microsoft vil Bard dukke op i andre Google-tjenester som Gmail og Google Docs.

LÆS OGSÅ: Google lover branchens længste periode med Android-opdateringer

Hey Bard skriv lige …

Således vil du kunne bede Bard om at skrive en tekst til et opslag på sociale medier. Og lige netop her kan der opstå et skred i en retning, som der i øjeblikket – langsomt, men måske sikkert? – diskuteres i kredse, der involverer politisk indflydelse.

Så sent som i går, onsdag, mente den tidligere danske statsminister for Venstre, tidligere Nato-generalsekretær og stifter af konsulentvirksomheden Rasmussen Global, Anders Fogh Rasmussen, at regulering af kunstig intelligens skal bygges op omkring fundamentale demokratiske værdier og beskyttelse af det enkelte menneskes privatliv.

Det er svært at være uenig i, men han sagde også blandt andet til Ritzau, at han vil advare mod at overregulere.

– “For hvis man forbyder en ny teknologi eller ligger for kraftige restriktioner på udviklingen, så halter vi bagefter.”

Spørgsmålet er så om en amerikansk udviklet kunstig intelligens som Bard kan kreere noget så simpelt som et indlæg til de sociale medier, som “bygges op omkring fundamentale demokratiske værdier” der er danske og ikke amerikanske.

Lige netop her synes kløften mellem værdierne i disse år ikke kun at blive dybere, men sandelig også bredere.

Sammen med AI-nyheden præsenterede Google også nye telefoner.

☕️

Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned

Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.

🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.

Mere til historien

Google er ikke overraskende i gang med, på flere fronter, at udforske mulighederne inden for kunstig intelligens. Således skrev vi tidligere om, at Google arbejder på en livsstilsguide baseret på kunstig intelligens. Læs om det her

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Google vil løse irriterende Pixel-problem med mere skærmlys

RYGTE: Pixel-telefonernes kamera kan have svært ved at genkende dig i mørke. Googles mulige løsning er enkel, men måske også irriterende, når du ligger i et mørkt soveværelse.

(mere…)
Fitbit Edge holder strøm i en uge: 5 minutters opladning giver en hel dag

Fitbit Edge kombinerer aktivitetsarmbåndets slanke form med smartwatch-funktioner, indbygget GPS og op til en uges batteritid.

(mere…)
Kæmpe opgradering på vej til Google TV Streamer

En ny generation af Google TV Streamer er angiveligt under udvikling. Blandt de største nyheder er indbyggede mikrofoner, registrering af personer i rummet og en opdateret fjernbetjening.

(mere…)
Google teaser ny fitness-tracker: ‘Fitbit Edge’ afsløres 12. oktober

Google har lagt en teaser for en ny bærbar enhed under navnet 'Fitbit Edge'. Den nye tracker forventes officielt præsenteret mandag den 12. oktober.

(mere…)
Snart kan du lettere finde personer og kæledyr i Google Fotos

KORT NYT: Google Fotos ser ud til at arbejde på en ny version, der giver brugeren nemmere mulighed for at filtrere billeder efter personer og kæledyr.

(mere…)
Google nedgraderer Gemini for “billige brugere”

RYGTE: Google har planer om at nedgradere adgangen til Gemini og dens sprogmodeller for brugere på gratis- og AI Plus-abonnementet.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram