Apple har fremvist nyt watchOS til Apple Watch

Apple har givet et smugkig på det kommende styresystem til Apple Watch. Der er mange spændende nyheder i watchOS 10.

Apple har præsenteret watchOS 10, som kommer til efteråret (Foto: Apple)
Apple har præsenteret watchOS 10, som kommer til efteråret (Foto: Apple)

Apple fremviste i mandags (5. juni 2023) lidt af det, som det nye watchOS 10 byder på. Og vi har en ganske omfattende opdatering af styresystemet til Apple Watch i vente.

Siden første version af watchOS så dagens lys for næsten otte år siden, så har det ikke ændret sig radikalt. Men det ændrer sig med næste store opdatering.

Apple er klar med watchOS 10 til offentligheden i efteråret (Foto: Apple)

Med watchOS 10 vil du få ”smart stacks”, som er små udgaver af dine apps, når du drejer på den “digitale krone”. Den vil da vise de apps og funktioner, som du bruger mest.

De fleste apps er blevet opgraderet til den næste store opdatering, så der er noget at glæde sig til, hvis du har et Apple Watch og er glad for det. Der er også kommet to nye urskiver, hvor det ene er med Snoopy.

Apple watchOS 10 byder på to nye urskiver – den ene er med Snoopy (Foto: Apple)

Der er forbedringer, når det kommer til ”Cykel app”, da du nu kan forbinde Apple Watch via Bluetooth til forskellig cykel-hardware og dermed se mere præcist, hvor hurtigt du har kørt m.m.

Din sundhed kommer også til at få mere ”plads”, da Mindfullness-appen får en opdatering og så vil sundhedsappen blive klogere på dit mentale helbred.

Der blev også fortalt om ”Vision Health”, som er en app, der holder øje med om du er ramt af Myopia (nærsynethed). Hvordan det fungerer i praksis, glæder vi os til at se. Og så vil den nye app Medicon sende påmindelser, hvis medicin ikke er registreret 30 minutter efter det planlagte tidspunkt.

Brugerne vil desuden kunne afspille en FaceTime-videobesked direkte på Apple Watch. Gruppesamtaler via FaceTime virker nu også på Apple Watch.

Bliv den nye Holger Rune eller Tiger Woods

Apple har præsenteret watchOS 10, som kommer til efteråret (Foto: Apple)
Apple har præsenteret watchOS 10, som kommer til efteråret – der er klar med nye API’er til udvikling af træningsapps(Foto: Apple)

WatchOS 10 kommer med nye API’er til udviklere af træningsapps, hvilket kan hjælpe dem i udviklingen.

De avancerede bevægelsessensorer i både Apple Watch Series 8 og Apple Watch Ultra kan registrere hurtige ændringer i hastighed og acceleration, f.eks. når man svinger en golfkølle eller en tennisketsjer.

Disse data får udviklerne nu adgang til. Så apps som SwingVision kan analysere pronationen, når man server, dvs. hvordan underarmen, håndleddet og hånden drejer, og Golfshot kan registrere små håndledsbevægelser, som kan hjælpe med at forbedre ens golfsving.

Apple har præsenteret watchOS 10, som kommer til efteråret (Foto: Apple)
Apple har præsenteret watchOS 10, som kommer til efteråret – der er klar med nye API’er til udvikling af træningsapps (Foto: Apple)

Du kan læse mere om, hvad Apple skriver om den kommende watchOS 10 opdatering her.

WatchOS 10 er ude i første betaversion til udviklere og senere også public betatestere.

NYHEDER FRA APPLE: Du kan få de seneste Apple-nyheder i din indbakke hver mandag, onsdag, fredag og lørdag. Tilmeld dig GRATIS netop nu. Skriv din mailadresse i feltet herunder.

Næste step 👆

Mere til historien

Apple fremviste også nye produkter og gav et smugkig på både iPadOS 17 og iOS 17. Men noget af det, som har trukket flest overskrifter er det kommende Apple Vision Pro.

MacBook Pro med OLED ventes kommende måned

RYGTE: Den første MacBook Pro med OLED-skærm forventes her i oktober eller november.

(mere…)
iPhone Duo har udskiftelig skærmfolie

KORT NYT: Den indvendige skærm på iPhone Duo har et udskifteligt lag folie, som Apple kan udskifte ved behov.

(mere…)
Prognose: Apple forventes at sælge 6 millioner foldbare iPhone Duo i år

Analysehuset Counterpoint Research spår, at Apple kan nå at sælge omkring 6 millioner eksemplarer af den nye iPhone Duo inden udgangen af 2026. Flaskehalse i produktionen kan dog spænde ben.

(mere…)
Får vi et Apple Event den 13. oktober?

RYGTE: Apple vil afholde et mindre Apple Event den 13. oktober, hvor dagsordenen er smarthome.

(mere…)
Sådan passer du bedst på dit iPhone-batteri – og får det til at holde længere

TIP: Batteriet er en af de dele i din iPhone, der slides mest med tiden. Her kan du se, hvordan du passer bedst på det – og hvornår et batteri kan være unormalt slidt.

(mere…)
Problemer med Face ID på iPhone 18 Pro? Apple har en løsning klar

Apple har udsendt iOS 27.0.1, som retter Face ID-fejlen, der kunne få iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max til at fryse og genstarte.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram