Nokia klar med nye farver af deres Flip-telefon
Der findes en del foldbare smartphones – enten flip- eller fold-modeller, men Nokia 2660 Flip er meget anderledes end de fleste andre konkurrenter.
Det er blevet populært med ”dumbphones” i Generation Z og Millennials, da mange her har fokus på at begrænse deres skærmtid.
Har man set TV 2 Dokumentar-programmerne ”Spionerne bag skærmen”, hvor man kunne se mobilspil og apps stjæle massevis af data, så har man nok også lyst til at anskaffe sig en mobiltelefon, som primært bare kan ringe og sende SMS. Og det er det, som du får med Nokia 2660 Flip.
LÆS OGSÅ: Rystende TV 2 dokumentar: Børns mobilspil stjæler alt
Det er ikke første gang, at der kommer en Nokia 2660 på markedet. Det er nemlig 16 år siden, at den originale Nokia 2660 Flip kom på markedet og et lille år siden, at den nuværende model kom, men nu er den altså tilbage med et opdateret design.
Så vil du være en trendsætter, skal du måske se nærmere på denne dumbphone fra Nokia, som nu er klar i to nye farver.
Nokia 2660 Flip
HMD Global, firmaet bag Nokia-telefoner, har oplevet en fordobling af salget af Flip-telefoner fra 2021 til 2022, og man forventer, at stigningen fortsætter i 2023, da flere er blevet beviste om at bruge mindre tid på deres telefon.
LÆS OGSÅ: Nokia XR21 – en smartphone du ikke kan ‘slå ihjel’
-”Vi ser interessen stige for Flip-telefoner, og vi tror, at det stammer fra et behov for at tage en pause fra den konstante strøm af indkommende digitale notifikationer, opslag på sociale medier og meget mere. Folk ønsker mere enkelhed, mere tid med ansigt til ansigt, mere tid til at tænke og tid til at have en uafbrudt samtale. Det er derfor, vi genintroducerer Nokia 2660 Flip for at give folk disse vigtige smukke livsøjeblikke tilbage,” siger Lars Silberbauer, Chief Marketing Officer hos HMD Global.
Foruden trendsættere er Nokia 2660 Flip en konkurrent til Doros klap-telefoner.
Nokia 2660 Flip kommer i farverne Pop Pink og Lush Green. Den bliver tilgængelig hos Elgiganten og Salling Group i juni til en pris på 699 kroner.
Mere til historien
Man kan synes, det er sjovt, at de selvnavngivne ”Screenagers” har benyttet TikTok til at ”råbe op”. Men de har med #bringbackflipphones fået 49 millioner visninger (pr. 18. maj 2023, red.).