Apple er klar med HomePod og HomePod Mini i Danmark

Apple har netop lanceret HomePod og HomePod Mini på det danske marked. Se pris og tilgængelighed her.

Apple HomePod 2. gen (Foto: Apple.com)
Apple HomePod 2. gen (Foto: Apple.com)

Apple er nu klar med HomePod (2. generation) og HomePod Mini på det danske marked. De kan købes fra dags dato (4. maj 2023).

Det er ikke overraskende, at HomePod og HomePod Mini nu bliver tilgængelig i Danmark. Vi skrev allerede tilbage i januar, at Apple ville lancere HomePod i foråret 2023. Ligesom også HomePod Mini var afsløret – endda med pris, samt lancering i foråret 2023.

Man kan sagtens bruge én HomePod, men det er også muligt, at sætte to højttalere sammen i et stereopar eller afspille lyd i flere rum. Ligesom det også kendes fra Sonos.

Med HomePods kan brugerne også oprette automatiseringer, hvis de har smarthome-produkter. Dette gøres via Siri. Dette fungerer ligesom Google Assistant i f.eks. via Nest hub.

Ifølge Apple giver HomePod og HomePod Mini god lyd, forbedrede Siri-funktioner og generelt et bud på et smarthome-produkt i hjemmet.

Ved selv hvor den står

HomePod kan genkende lysrefleksioner fra overflader via rummålingsteknologi, og på den måde vurdere om den er placeret op ad en væg eller står frit. Dette gør, at lyden tilpasses realtid.

Selve HomePod kommer med fire bashøjttalere samt fem diskanthøjttalere. Derudover har den, som noget helt nyt, lydgenkendelse og temperatur- samt luftfugtigheds-sensor.

Vægten er på 2,3 kilo mod tidligere 2,5 kilo. Ligeledes er højden lidt lavere. Den måler 168 mm fremfor tidligere 172 mm.

HomePod mini giver 360-graders lyd, så uanset hvor den placeres i et rum, så vil den lyde ensartet.

HomePod og HomePod Mini går automatisk i standby ved inaktivitet.

Markante farver

HomePod mini (Foto: Apple)
HomePod mini (Foto: Apple)

HomePod fås i hvid og i den nye farve midnat, mens HomePod Mini fås i fem markante farver, der sætter kulør på hjemmet: orange, gul og blå samt hvid og space grey. Både HomePod og HomePod Mini leveres med et vævet strømkabel i matchende farve.

Ultra Wideband-teknologien gør det muligt at flytte lydindholdet, som afspilles på iPhone, over på HomePod eller HomePod Mini. Det kan være alt fra en sang, podcast til et telefonopkald.

En smart gimmick er, at HomePod-modellerne kan genkende op til seks stemmer. Dermed kan familiemedlemmer lytte til egne ting og tilføje kalenderbegivenheder til dem selv.

Det er også muligt at forbinde HomePod-modellerne med Apple TV 4K. HomePod og HomePod Mini understøtter desuden også Matter-standarden.

Det koster HomePod og Home Pod Mini i Danmark

HomePod mini (Foto: Apple)
HomePod mini (Foto: Apple)

HomePod (2. generation) kan købes fra den 4. maj 2023 til 2.599 kroner, mens HomePod Mini har en pris på 899 kroner.

Ved køb af en HomePod eller HomePod Mini kan nye kunder få seks måneders gratis abonnement til Apple Music.

HomePod (2. generation) er kompatibel med iPhone SE (2. generation) og nyere eller iPhone 8 og nyere med iOS 16.3 eller nyere eller iPad Pro, iPad (5. generation) og nyere, iPad Air (3. generation) og nyere eller iPad mini (5. generation) og nyere med iPadOS 16.3.

HomePod Mini er kompatibel med iPhone SE, iPhone 6s eller nyere eller iPod touch (7. generation) med den nyeste version af iOS, eller iPad Pro, iPad (5. generation eller nyere), iPad Air 2 eller nyere eller iPad mini 4 eller nyere med den nyeste version af iPadOS.

Det er spændende, hvordan salget af HomePod-modellerne bliver. Tidligere har det været skuffende på nogle markeder, så produktionen har været stoppet, samt den første generation af HomePod blev taget af markedet.

Mere til historien

Både HomePod og HomePod Mini er produceret med 100 procent genanvendte jordarter i højttalermagneterne og genanvendt plast i stofnettet. På den nye farve midnat, er der 100 procent genanvendt plast i stoffet. Derudover anvender HomePod også 100 procent genanvendt guld i belægningen på flere printkort. Og så er begge højttalere er fri for kviksølv, bromerede flammehæmmere, PVC og beryllium.

Ny AirTag: Her er Apple AirTag 2

Efter fem år er Apple klar med AirTag 2. Læs om den nye Ultra Wideband-chip, forbedret rækkevidde og se de danske priser her.

(mere…)
Farvel Siri? Apple planlægger kæmpe AI-skifte

Den Siri, vi kender, kan snart være fortid. Et nyt rygte afslører Apples planer om en helt ny chatbot-oplevelse, der skal tage kampen op mod ChatGPT.

(mere…)
Nye Siri-funktioner: Sådan ændrer Gemini din iPhone

Apple og Google samarbejder om at gøre Siri markant klogere. Her er de nye funktioner, du kan se frem til i iOS 26.4 og fremover.

(mere…)
Apple kopierer Adobe: Slut med at eje dine favorit-apps?

Apple har altid ladet dig eje dine pro-apps, men nu ændrer alt sig. Med den nye Creator Studio-pakke følger Apple i Adobes fodspor og låser de nyeste funktioner bag et abonnement.

(mere…)
Apple og Google i historisk aftale: Siri ændres for altid

Nu er det officielt. Apples stemmeassistent Siri undergår en massiv forvandling takket være teknologien fra en af de største konkurrenter.

(mere…)
Apple er nu verdens største mobilproducent

Efter et intenst år med benhård konkurrence har Apple formået at vippe Samsung af pinden. Det viser nye tal.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram