Ny antennetest 2023: Her er de bedste telefoner til data og samtaler

En ny uafhængig antennetest konkluderer, hvilke telefoner der er bedst, når du skal på nettet eller tale i telefon.

OnePlus 10 Pro Sony Xperia 5 III
Sony Xperia 5 III og OnePlus 10 Pro er bedst til samtaler på 4G LTE 700 frekvensområdet. Dette er to af 18 testede telefoner (Grafik: MereMobil.dk)

Vil du have den ultimativt bedste telefon med den bedste antenne til samtaler, så skal du købe Sony Xperia 5 III eller OnePlus 10 Pro. Det fastslår en ny rapport, hvor antennekvaliteten i 18 forskellige smartphones er testet.

De to telefoner scorer de bedste resultater ved brug i henholdsvis venstre og højre hånd. Sony er bedst, hvis du holder telefonen i venstre hånd – OnePlus i højre.

Årsagen til de to, meget forskellige resultater, er, at vores hænder, arme og hoved skygger for mobilsignalerne. Ville du være i stand til at holde telefonen uden at skygge, så klarer Motorola Edge 30 Pro og iPhone 14 sig bedst.

Det hører med, at resultaterne også afhænger af, hvilke frekvensbånd telefonen har fat i på mobilmasten. Xperia 5 III ligger i toppen på næsten tre ud af fem frekvensbånd, mens OnePlus kun er topscorer i 4G LTE 900 frekvensområdet.

Den dårligste håndholdte dækning til samtaler har iPhone 13 Mini og Samsung Galaxy S22+.

Samtaler: Telefon holdt i venstre hånd

  1. Sony Xperia 5 III
  2. Samsung Galaxy S22
  3. OnePlus 10 Pro

Samtaler: Telefon holdt i højre hånd

  1. OnePlus 10 Pro
  2. iPhone 13 Pro
  3. iPhone 12 Mini

4G LTE 700 frekvensområde

FAKTA: Rapporten Mobile Phone Antenne Performance 2023 er bestilt og betalt af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, SDIF. Du kan se antennerapporten i sin helhed her.

Bedste telefoner til databrug

Når du går på nettet og holder telefonen i højre hånd, så har iPhone 13 den bedste antenneperformance, viser rapporten. Holdt i venstre hånd er det iPhone SE.

Her er det interessant, at Motorola Edge 30 Pro er i top-3 i begge brugsscenarier.

Dårligst til data er Xiaomi Redmi Note 11 Pro, som ligger i bunden på begge typer af målinger.

Data: Telefon holdt i venstre hånd

  1. iPhone SE
  2. Motorola Edge 30 Pro
  3. Sony Xperia 5 III

4G LTE 700 frekvensområde

Data: Telefon holdt i højre hånd

  1. iPhone 13
  2. iPhone 13 Pro
  3. Motorola Edge 30 Pro

4G LTE 700 frekvensområde

GUIDE: Dårlig mobildækning? Har du prøvet dette?

DETTE SKAL DU VIDE: Der findes ikke én telefon som ”den bedste” til data såvel som samtaler. Det handler om, hvordan telefonen holdes – dermed hvor meget du skygger for masterne – og de frekvensbånd telefonen er tilsluttet. Dertil kommer, hvordan dit mobilselskab dækker i et givent område.

Eksperten: Det er blevet bedre

Det er professor og antenneforsker ved Aalborg Universitet, Gert Frølund Pedersen, der har ledet analysen af telefonerne.

Testen er lavet i et kontrolleret miljø på AAU efter internationalt anerkendte testmetoder – i øvrigt de samme metoder, som mobilproducenterne selv anvender internt.

Gert Frølund Pedersen har udført antennemålinger på telefoner i over 20 år. Noget tyder på, at antennerne i vores telefoner er blevet bedre.

Overfor Ingeniøren konkluderer professoren, at variationen mellem de dårligste og bedste antenner over tid er blevet mindre – om end der fortsat er store forskelle.

Sådan testes antennerne på telefonerne

☕️

Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned

Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.

🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.

Mere til historien

Alt efter hvordan tallene læses, så kan forskellige resultater udledes. Vinderen af samtaletesten i højre hånd, OnePlus 10 Pro, er den absolut dårligste, hvis telefonen blot hænger i ”free space”, skriver AAU.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
5 enkle råd giver elbilen længere rækkevidde i kulden

TIPS: Lave temperaturer kan reducere elbilens rækkevidde markant. Her er 5 enkle råd, der giver flere kilometer på en opladning.

(mere…)
Sådan gør du robotplæneklipperen og græsplænen vinterklar

GUIDE: Efteråret er for alvor over os, og frosten lurer lige om hjørnet. Læs her, hvordan du gør robotplæneklipperen vinterklar og forbereder græsplænen til vinteren.

(mere…)
Sådan får du en gammel iPhone til at føles hurtigere

GUIDE: En fyldt lagerplads, mange animationer og et slidt batteri kan gøre en ældre iPhone tung at bruge. Her er tre indstillinger, du bør kontrollere.

(mere…)
Pas på, når du køber FC 27: PS4-versionen mangler vigtige funktioner

GUIDE: FC 27 findes til både PlayStation 4 og PlayStation 5, men versionerne er ikke ens. PS5 giver bedre grafik, mere realistiske bevægelser og adgang til The Grounds.

(mere…)
Harry Potter-mobil kommer til Danmark – kun 50 eksemplarer

Realme 16 Pro Harry Potter Edition kommer til Danmark i et stærkt begrænset oplag med særligt design, tilpasset software og en kuffertformet samleræske.

(mere…)
Sådan passer du bedst på dit iPhone-batteri – og får det til at holde længere

TIP: Batteriet er en af de dele i din iPhone, der slides mest med tiden. Her kan du se, hvordan du passer bedst på det – og hvornår et batteri kan være unormalt slidt.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram