Telia og Call Me-kunder har store problemer (LØST)
DRIFT: Hvis du har bøvl med kommunikationen, så er du ikke den eneste. (LØST)
Telia og Call Me-kunderne har problemer med SMS-beskeder. Kunderne kan ikke sende eller modtage SMS’er.
INFO: Telia oplyser at netværket kører stabilt igen
Information om SMS-problemerne blev offentliggjort på selskabernes Facebook-sider omkring klokken 14.30 lørdag eftermiddag (29. april 2023).
Frustrerede kunder skriver på opslaget, at de også har problemer. Andre undrer sig over, om der stadig er nogen, der anvender SMS.
– “Problemet er fejlmeldt og vi arbejder på at få det løst, hurtigst muligt,” skriver Telia og opfordrer kunderne til at bruge andre beskedtjenester.
LÆS OGSÅ: Nu er SMS’en fyldt 30 år
Det skal siges, at iPhone-ejere som har iMessage aktiveret – og som skriver med andre iPhone-ejere (via iMessage) – ikke har problemer. Det er fordi, at beskederne på iMessage kører via dataforbindelsen og Apples-servere. iMessage har ikke noget med SMS at gøre.
Mere til historien
I denne uge blev det offenliggjort, at Telias danske forretning formentlig bliver opkøbt af Norlys for 6,25 mia. kroner. Du kan læse historien om opkøbet her.