Spændende nyt om det nye ”FIFA”-spil

FIFA-fodboldspillet hedder fremover EA Sports FC, men der er flere nyheder for fodboldfans end blot navnet.

EA Sports FC logo
Dette er det nye logo for EA Sports FC (Grafik: EA / MereMobil.dk)

Som vi tidligere har skrevet, er EA’s kontrakt med FIFA ikke fornyet. Det tvinger EA til at re-brande FIFA-spillet, der fremover hedder EA Sports FC.

I sommeren 2022 udkom FIFA 23 – det sidste fodboldspil under FIFA-navnet.

Den første udgave af EA Sports FC kommer i 2023. EA ventes at offentliggøre udgivelsesdatoen til sommer. Rundt på nettet spekuleres der i, at EA Sports FC udkommer i slutningen af september eller starten af oktober.

FIFA 23 udkom den 27. september 2022. Det er nok meget sandsynligt, at EA Sports FC følger den samme udgivelsescyklus.

MUSIKKEN I FIFA: Det vides ikke, om der kommer et soundtrack til EA Sports FC. Mange danske bands har leveret til sange til FIFA-soundtracks. Listen tæller blandt andet Safri Duo, The Raveonettes, Outlandish, Off Bloom og Junior Senior. Carpark North havde sagen Human med i FIFA 08 mens Icekiid-sangen ErruDumEllaHvad er på soundtracket til FIFA 21. Se det officielle soundtrack til FiFA 23 her.

Spiller- og klubkontrakterne er i hus

Det nye fodboldspil bliver ikke kønsløst i forhold til klubber og spillere.

Der hersker ingen tvivl om, at en af grundene til succesen for FIFA-spillet har været, at man kunne spille i de rigtige ligaer, med ægte spillernavne og klubber. Dette bliver heldigvis også muligt i EA Sports FC.

EA bekræfter, at de har indgået licensaftaler med 19.000 fodboldspillere, 700 hold og 30 ligaer – herunder understøttelse fra mere end 300 globale partnere inden for fodbolden.

Aftalerne sikrer også EA mulighed for at ekspandere indenfor kvinde- og græsrodsfodbold.

Du kan således forvente at spille i blandt andet Champions League, Premier League, Barclays Women’s Super League, La Liga, Serie A og Bundesligaen. 

Mere til historien

FIFA-serien er noteret i Guinness World Records som den bedst sælgende sportsvideospilfranchise i verden. Serien havde i 2021 solgt 325 millioner eksemplarer.

Hvad gør du, hvis strømmen går, når du gamer eller arbejder?

Her er en ny nødstrømsløsning til gamere og dig på kontor-computeren.

(mere…)
Spil Euro2024 og få dit hold til tops

Fodboldspillet på smartphones, FC Mobile, er klar med Euro 2024, hvor du kan føre dit eget favorithold til tops.

(mere…)
Hvilken PlayStation 5? Med eller uden disk?

GUIDE: Skal du købe PlayStation 5 i disk-versionen eller den rene digitale PS5-variant?

(mere…)
Microsoft Flight Simulator 2024 er annonceret

Et nyt Flight Simulator spil er blevet annonceret af Microsoft.

(mere…)
Kommer der alligevel ikke 8K på PlayStation 5?

Måske har du bemærket 8K-logoet på æsken til PlayStation 5, men vidste du, at PS5 faktisk ikke understøtter 8K?

(mere…)
Grand Theft Auto VI kommer i foråret 2025

Rockstar Games bekræfter, at deres længe ventede spil, Grand Theft Auto VI, kommer i foråret 2025.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram