Macbook Air med M3-chip på vej 

RYGTE: Apple arbejder angiveligt på en M3-baseret MacBook Air. 

MacBook Air 2018
MacBook Air fik i 2022 nyt design, der adskiller sig markant fra MacBook Air 2018 (Foto: Apple)

Apple har planer om at lancere en ny Macbook Air i anden halvdel af 2023. Den kommer måske udstyret med en 3nm chip, ifølge en rapport offentligtgort af DigiTimes. 

Chippen vil måske være Apples endnu ikke præsenterede M3-chip, som ifølge rygterne tilbyder hurtigere ydeevne og forbedret strømeffektivitet i forhold til Apples nuværende 5nm M2 chips. 

Den nye Mac Mini er netop præsenteret med M2-chipset. 

Apples partner TSMC, som står for produktionen af chips, har startet masseproduktionen af 3nm chips sidst i december. 

ANMELDELSE: MacBook Air (M2) er måske den perfekte studiecomputer

M3 chippen i den næste MacBook Air kan blive Apples første 3nm chip. Det samme gælder for chippen A17 Bionic i de nye iPhone 15 Pro modeller, der formodentlig kommer senere i år. 

Tidligere i denne uge hævdede Apple-analytiker Ming-Chi Kuo, at MacBook Pro modellerne (14-tommer og 16-tommer) også bliver opdateret med 3nm M3 Pro og M3 Max-chipsets. Det vil måske ske i 2024. 

Dette vil være et kendt mønster for Apple eftersom M1 og M2 debuterede i MacBook Air, efterfulgt af Pro og Max versioner af disse chips i MacBook Pro. 

Hør vores podcastepisode om MacBook Air, M1 

https://open.spotify.com/episode/5LdqzZtwvmhR4iG2STkOpy?si=PQxZ_iIES5KZQou8tYCDhQ

Mere til historien 

Den nuværende MacBook Air med M2 chipset blev lanceret i juni med et helt nyt design. Der blev tilføjet en notch i toppen af skærmen, MagSafe-opladning og et 1080p kamera. Apple sælger stadig MacBook Air med M1 chipset. 

Deltag i debatten – skriv den første kommentar
Subscribe – få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste