Android 14 vil blokere ældre apps 

Google skærper sikkerheden omkring Android-apps. 

Android Marshmallow
Android Marshmallow er den version, som bliver den nedre grænse for apps der understøttes, når Android 14 kommer.
(Foto: Pasi Mämmelä)

Google vil fra Android 14 gøre det mere besværligt for ældre apps at køre på den kommende version af styresystemet. 9to5Google har fundet ændringer i koden og ud fra ændringerne, vurderer de, at Google med Android 14 vil blokere apps, som er målrettet ældre Android versioner.

Så få enheder har Android 13

Dette kommer ikke som en overraskelse, da Google har for vane at bede appudviklere om at udvikle apps med den nyeste Android-version i tankerne, skriver Wccftech. 

Ikke nok med det så siger retningslinjerne i Google Play Store, at alle nye apps mindst skal være målrettet Android 12. Disse retningslinjer gælder dog kun for nye apps på Google Play Store. 

Apps fra før 2015 blokeres 

Når Android 14 kommer bliver den nedre grænse for apps Android 6.0 – også kendt som Android Marshmallow fra 2015. Det betyder, at apps tidligere end denne version, ikke kan installeres gennem Google Play. 

Dette kan du forvente af Android-topmodeller i 2023

Sidst men ikke mindst vil Google med Android 14 lave strengere regler og endda blokere installationen af ældre apps, som ikke bliver installeret gennem Google Play Store. 

Dette vil gøre, at malwarefyldte apps ikke længere kan drage fordel af manglen på sikkerhed i ældre Android-versioner. 

Mere til historien 

Android 13 blev frigivet i august, men det er fortsat ganske få, som har den seneste Android-version installeret. Læs mere her. 

Læs kommentaren og deltag i debatten
Subscribe – få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste