Lækkede videoer afslører to nye Motorola-mobiltelefoner
To reklamevideoer fra Motorola har fundet vej til Twitter.
Det der meget vel kan være en lækket reklamevideo fra Motorola afslører, at den kinesiske techproducent er på vej med endnu en smartphone med et kamera på 200 megapixels.
Det er Evan Blass, der også er kendt som @evleaks, som har sluppet videoen løs på Twitter.
I videoen afsløres det også, at Motorola åbenbart har en ny Edge 30 på vej. Den får tilsyneladende det fulde navn Edge 30 Ultra.
Men Evan Blass har ikke kun lækket én video. I en anden video dukker der nemlig endnu en Edge 30-model op. Den har tilnavnet Fusion.
Fusion skulle brilliere med den hidtil hurtigste autofokus, være ekstra tynd og være bestykket med Dolbys surround sound-teknologi Atmos.
Begge mobiltelefoner får de hurtige 888-processorer fra Qualcomm, og der bliver smæk for skillingen, når det gælder ladetid.
Telefonerne følger således op på afsløringen af Moto X30 Pro og Moto S30 Pro for godt tre uger siden.
Her kunne vi skriver, at Moto X30 Pro blev verdens første smartphone med 200 megapixels hovedsensor.
Dertil at kameraet blandt andet også har 50 megapixels ultravidvinkel kamera, to gange zoom og et frontkamera på 60 megapixels.
Mere til historien
Moto X30 Pro har et batteri på 4.610 mAh og understøtter 125 watts hurtigopladning via kabel. Det betyder, at den kan oplade til 50 procent på omkring syv minutter eller 100 procent på 19 minutter.