Nu strammer Netflix grebet – slut med at dele

Du kan godt gøre dig klar til tiltag, som skal bremse deling af login til Netflix med venner og familie.

Netflix vil fremadrettet slå hårdt ned på deling af login. Foto: Netflix

Netflix er klar til gøre adgangskode- og kontodeling til en betalt praksis.

Således er det snart slut med i flæng at dele sit Netflix-abonnement med vennerne og familie – med mindre alle bor under samme tag.

Netflix har gennem længere tid eksperimenteret med en løsning, som skal identificere om abonnenterne streamer fra den adresse, som er opgivet i abonnementet.

Nu ser det altså til, at streaming-giganten har fundet en løsning, hvor data fra den streaming, der foretages via dit abonnement sammenholdes.

LÆS OGSÅ: HBO Max luker ned for dansk successerie

Sådan vil Netflix stramme grebet

Således vil Netflix kigge på blandt andet forbruget. På den måde vil man kunne identificere om der streames fra for eksempel et kortere ophold ude af huset, en ferie eller andet, som ligger inden for abonnementets rammer.

Omvendt vil der blive reageret, hvis det registreres, at der streames normalt eller regelmæssigt fra andre adresser end abonnentens.

Kort sagt skal Netflix-brugerne formentlig meget snart forholde sig til følgende nye tiltag:

  • Netflix (er endnu i test) udvikler en “tilføj en lokation”-funktion til betalt adgangskode og kontodeling.
  • Netflix vil opkræve abonnenter, der svarer til 22 kroner ekstra for, at tilføje en ekstra lokation til deres konto.
  • Abonnenter kan bruge deres konto på andre adresser uden at betale ekstra i to uger.
  • Abonnenter med basis-abonnement vil kunne tilføje én ekstra lokation, standard-abonnementet vil tillade op til to ekstra lokationer, men premium-abonnementet tillader op til tre ekstra lokationer.
  • Ifølge The Verge vil Netflix slå hårdt ned, hvis din konto anvendes et andet sted i mere end 14 dage. Netflix vil ganske simpelt lukke for adgangen, så du kun kan anvende dit login det nye sted, hvis du opretter “et ekstra hjem” og betaler for det.

I en pressemeddelelse skriver Netflix om stramningerne blandt andet, at “det er fantastisk, at vores medlemmer elsker Netflix-film og tv-serier så meget, at de ønsker at dele dem mere bredt. Men nutidens udbredte kontodeling mellem husholdninger underminerer vores langsigtede evne til at investere i og forbedre vores service”.

Abonnenterne vil blive informeret via mail og på Netflix om de nye tiltag. Og hvornår de træder i kraft.

Netflix er presset

Netflix har længe været presset på både forventninger og reelle tal.

For første gang i et årti faldt kundetallet i første kvartal i år. Det var forventet, at Netflix i første kvartal ville få 2,5 millioner nye kunder, men i stedet tabte tjenesten 200.000 kunder. Nedgangen betød, at Netflix i maj fyrede 150 ansatte.

Mere til historien

Udover et strammere greb om abonnenternes jongleren med logins, så arbejder Netflix’ med et reklamefinansieret alternativ til sin abonnementstjeneste. Netflix reklamefinansierede tjeneste kan meget vel gå hen og blive helt gratis for brugerne.

Dansk musik hitter – se listen her

TOP 10: Her er de mest populære sange i 2024 fra en af de store danske tjenester.

(mere…)
Max sætter en stopper for ubegrænset kontodeling

Nu skal det være slut med at dele adgangen til sin Max-konto med vennerne.

(mere…)
Hver tredje dansker overvejer at skære ned på streamingtjenester

Mange danskere har flere streamingtjenester, men hver tredje overvejer, at skære ned på antallet.

(mere…)
Netflix lukker for spilstudie

Medier beretter om, at Netflix har lukket et af deres spillestudier, hvilket kan indikere, at det ikke går helt som ønsket.

(mere…)
Priserne stiger endnu engang på Disney+

Det bliver atter dyrere at være abonnent på streamingtjenesten Disney+, som rammes af endnu en prisstigning.

(mere…)
Danskerne må se langt efter reklame-abonnement hos Netflix

Netflix har netop afsløret, at de ikke har aktuelle planer om at lancere deres reklamefinansierede abonnement i Norden.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
9 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram