Pressefotos af Nothing Phone 1 er lækket
GALLERI: Se billederne der er lækket af den kommende Nothing Phone 1.
Den mest hypede telefon – netop nu – er formegentlig Nothing Phone 1 og nu er der atter nyt om telefonen.
Bag telefonen er Carl Pei, som også var med til at grundlægge OnePlus. Han vil gøre tingene “anderledes” end andre smartphoneproducenter, forlyder det.
Og designet er da også anderledes end det vi kender fra de fleste andre telefoner.
Telefonen er en midrange-telefon, men skiller sig alligevel lidt ud fra mængden.
Tidligere har billeder af Nothing Phone 1 været i hvid, men det tyder nu på, at den bliver tilgængelig i en sort variant.
De nye billeder er afsløret af Roland Quandt. Det skriver Wccftech. Du kan se dem i galleriet herunder, samt se endnu flere billeder på Winfuture.
KØB NOTHING PHONE 1: Du kan læse mere om telefonen og bestille Nothing Phone 1 her.
Galleri: Nothing Phone 1 lækket før lancering
Kommer til Danmark
Rygterne har svirret om, at man skulle bruge en invitation for at købe Nothing Phone 1, som det også kendtes fra lanceringen af de første OnePlus-modeller. Nu har det vist sig, at det Nothing kører med en venteliste, som udløser en plads til at kunne købe telefonen, når den frigives.
Her i Danmark kan vi danskere se frem til, at Nothing Phone 1 rammer markedet.
CBB Mobil og Telenor får telefonen i fri handel fra den 21. juli, mens forsalget starter allerede den 12. juli klokken 18.00 – kort efter præsentationen.
LÆS OGSÅ: Nothing Phone (1) kommer til Danmark
Så er du til en telefon med nogenlunde nedenstående specifikationer, så er Nothing Phone 1 måske noget for dig.
- 6,55 tommer skærm
- 120 Hz opdateringshastighed
- Snapdragon 778G+ processor fra Qualcomm
- 8 GB RAM
- 4.500 mAh batteri (45 watts opladning)
- 16 megapixels frontkamera
- 50 megapixels hovedsensor
Specifikationer og pris er endnu ikke offentliggjort på Nothings hjemmeside, men vores gæt vil lyde på omkring 3.499 til 3.999 kroner uden abonnement – måske lidt dyrere på grund af det “hype” som Nothing forsøger at skabe.
Mere til historien
Processoren ventes at blive samme processor, som vi så på Motorola Edge 30. De telefoner kan derfor blive konkurrenter. Det bliver interessant at se. Motorola Edge 30 scorede topkarakter i vores anmeldelse.