Google vil stoppe sporing på tværs af apps

Google arbejder på en række tiltag, der skal begrænse hvor meget data Android-brugere deler med andre.

Pixel 6 Pro
Google arbejder på nye tiltag der skal sikre brugernes privatliv, når de færdes på nettet via deres mobil (Foto: Google / MereMobil.dk)

I et blogindlæg skriver Google, at de blandt andet vil fjerne delingen af identificerbare data mellem apps, så brugere ikke kan spores på samme måde som før.

Synes du det lyder bekendt? Det er ikke så mærkeligt. Det er de samme tiltag, som Apple lavede på deres enheder sidste år til stor ærgrelse for firmaer som Facebook.

Faktisk sagde Facebooks CEO Mark Zuckerberg, at de havde tabt op mod 10 milliarder dollars på grund af, at Apples ændrede privatlivsindstillingerne, da de for kort tid siden fremlagde deres kvartalsregnskab.

Googles Privacy Sandbox, som de kalder tiltaget, lyder altså som et gode for forbrugerne og enormt dårlige nyheder for firmaerne, der tjener penge på brugernes personlige data.

Lover at ‘skåne’ annoncører

I blogindlægget pointerer Google, at de ikke vil have samme tilgang som andre platforme og at deres tiltag ikke vil ramme annoncører ligeså hårdt. Selvom de ikke nævnes ved navn, må vi formode, at det er Apple de taler om.

Google linker i samme omgang til en undersøgelse, foretaget af dem selv, der viser, at Apples blokering af datadeling måske ikke har været helt så effektiv, som de gerne vil have os til at tro.  

Privacy Sandbox er stadig i sin tidlige udvikling, men Google prøver allerede nu at berolige annoncørerne med, at de vil understøtte den nuværende teknologi mindst to år frem.

Der loves samtidig et tæt samarbejde med firmaer og myndigheder om de nye tiltag, så alle bliver tilfredse.

Google vil altså sikre brugernes privatliv, begrænse delingen af data mellem apps og samtidig sørge for at firmaerne stadig kan tjene penge på annoncer. Det lyder som et spændende tiltag, som vi glæder os til at følge.

Mere til historien

Sidste år, med iOS 15, kom Apple på banen med en masse tiltag for at sikre brugernes privatliv. Blandt andet med kryptering af data, maskering af IP-adresser og blokering af datadeling mellem apps. Alt sammen noget du kan læse mere om her.

Google udruller store sundhedsopgraderinger til Pixel Watch

Pixel Watch-brugere kan se frem til nye sundhedsværktøjer som måling af blodtryks- og insulinresistens-tendenser. Funktionerne bliver gratis for flere Pixel-ure, mens andre må betale.

(mere…)
Google Fotos Garderobe kommer til iOS

Selvom funktionen endnu ikke gælder i Danmark, så er det et af de mere mærkværdige påfund, som kunstig intelligens kan bruges til.

(mere…)
Google sender satellit i rummet – Planen er AI-centre om jorden

Som et led i Project Suncatcher forbereder Google sin første prototypesatellit, der skal i kredsløb om Jorden.

(mere…)
Googlebook: Googles nye Android-laptops satser på ren luksus

Googlebook dropper med Chromebook-filosofien om billige maskiner i skyen. De nye laptops er bygget på Android-teknologi, spækket med AI-funktioner og koster op mod 1.300 dollars.

(mere…)
Apple, Google og Samsung i patentstrid – vil have stoppet salget af flere produkter i USA

Et mindre lydfirma i USA mener, at Apple, Google og Samsung har krænket deres patent og forsøger at tage vidtgående midler i brug, blandt andet et salgsstop af flere produkter.

(mere…)
Giganterne retter ind: Apple Maps og Google Maps omdøber Lake Ontario til Lake America

Donald Trumps dekret får Apple og Google til at bruge navnet Lake America på korttjenesterne for amerikanske brugere. I Canada hedder søen fortsat Lake Ontario.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram