Google vil stoppe sporing på tværs af apps

Google arbejder på en række tiltag, der skal begrænse hvor meget data Android-brugere deler med andre.

Pixel 6 Pro
Google arbejder på nye tiltag der skal sikre brugernes privatliv, når de færdes på nettet via deres mobil (Foto: Google / MereMobil.dk)

I et blogindlæg skriver Google, at de blandt andet vil fjerne delingen af identificerbare data mellem apps, så brugere ikke kan spores på samme måde som før.

Synes du det lyder bekendt? Det er ikke så mærkeligt. Det er de samme tiltag, som Apple lavede på deres enheder sidste år til stor ærgrelse for firmaer som Facebook.

Faktisk sagde Facebooks CEO Mark Zuckerberg, at de havde tabt op mod 10 milliarder dollars på grund af, at Apples ændrede privatlivsindstillingerne, da de for kort tid siden fremlagde deres kvartalsregnskab.

Googles Privacy Sandbox, som de kalder tiltaget, lyder altså som et gode for forbrugerne og enormt dårlige nyheder for firmaerne, der tjener penge på brugernes personlige data.

Lover at ‘skåne’ annoncører

I blogindlægget pointerer Google, at de ikke vil have samme tilgang som andre platforme og at deres tiltag ikke vil ramme annoncører ligeså hårdt. Selvom de ikke nævnes ved navn, må vi formode, at det er Apple de taler om.

Google linker i samme omgang til en undersøgelse, foretaget af dem selv, der viser, at Apples blokering af datadeling måske ikke har været helt så effektiv, som de gerne vil have os til at tro.  

Privacy Sandbox er stadig i sin tidlige udvikling, men Google prøver allerede nu at berolige annoncørerne med, at de vil understøtte den nuværende teknologi mindst to år frem.

Der loves samtidig et tæt samarbejde med firmaer og myndigheder om de nye tiltag, så alle bliver tilfredse.

Google vil altså sikre brugernes privatliv, begrænse delingen af data mellem apps og samtidig sørge for at firmaerne stadig kan tjene penge på annoncer. Det lyder som et spændende tiltag, som vi glæder os til at følge.

Mere til historien

Sidste år, med iOS 15, kom Apple på banen med en masse tiltag for at sikre brugernes privatliv. Blandt andet med kryptering af data, maskering af IP-adresser og blokering af datadeling mellem apps. Alt sammen noget du kan læse mere om her.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Sikkerhedsforsker: Samsung-tv analyserer lyd og billeder til reklamer

En sikkerhedsforsker hævder at have fundet omfattende sporing i et Samsung-tv fra 2025. Samsung bekræfter generel indsamling af seerhistorik, men har ikke kommenteret forskerens påstande.

(mere…)
Svindlere udnytter MobilePays navneskift: Pas på denne besked

MobilePay skifter navn til Vipps den 12. januar 2027. Svindlere udsender nu falske beskeder om, at brugerne skal opdatere deres oplysninger.

(mere…)
YouTube Premium sætter ny abonnementsrekord

KORT NYT: YouTube Music og YouTube Premium har tilsammen passeret 150 millioner abonnementer på verdensplan. Tallet inkluderer gratis prøveabonnementer.

(mere…)
Teleselskabet 3 ramt af cyberangreb: 400.000 navne og adresser kan være berørt

Uvedkommende har udnyttet en teknisk sårbarhed hos teleselskabet 3. Navne og adresser på op mod 400.000 nuværende og tidligere kunder kan være blevet tilgået.

(mere…)
Google vil løse irriterende Pixel-problem med mere skærmlys

RYGTE: Pixel-telefonernes kamera kan have svært ved at genkende dig i mørke. Googles mulige løsning er enkel, men måske også irriterende, når du ligger i et mørkt soveværelse.

(mere…)
Fitbit Edge holder strøm i en uge: 5 minutters opladning giver en hel dag

Fitbit Edge kombinerer aktivitetsarmbåndets slanke form med smartwatch-funktioner, indbygget GPS og op til en uges batteritid.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram