MitID: Aktiver inden for 30 dage ellers lukker din adgang

Det stærkt kritiserede nye digitale ID, MitID, giver en frist på 30 dage til at skifte. Ellers spærres adgangen til blandt andet bank og Skat.

Skift fra NemID til MitID
Reagerer du ikke på denne besked inden for 30 dage, bliver du lukket ude fra banken, Skat og alle andre steder, hvor du logger på digitalt (Grafik: MereMobil.dk)

I nærheden af 5 millioner brugere skal frem mod sommer flyttes fra NemID til MitID. Derfor modtager rigtigt mange danskere lige nu en besked i deres netbank om, at de nu skal overgå til MitID.

Når det er ens tur til at skifte, har man 30 dage til at aktivere MitID.

Hvis ikke man foretager sig noget inden fristens udløb, bliver adgangen til netbanken, Skat, forsikringer og offentlige myndigheder spærret.

- ”Når de 30 dage er gået, vil man ikke længere kunne komme på sin mobil- eller netbank, hvis man ikke har fået MitID,” oplyser Digitaliseringsstyrelsen i en mail til MereMobil.dk.

Du kan anmode om forlængelse

Hvis man af den ene eller anden årsag ikke kan nå at aktivere sit MitID inden for de 30 dage, kan man anmode ens bank om at forlænge fristen.

Det er ikke sådan, at man for evigt er udelukket, hvis ens adgang spærres, fortæller styrelsen.

- ”Sker det, får man at vide, at man først kan komme ind i banken igen, når man har fået MitID, og så bliver man guidet over i selvbetjeningsforløbet, hvor man kan få MitID,” lyder det fra Digitaliseringsstyrelsen.

Kritikken hagler ned

Der er langt imellem de positive anmeldelser af MitID på App Store eller Trustpilot.

- ”Har prøvet i flere dage at få det skidt til at fungere, men app'en nægter at samarbejde med banken. Jeg har nu ringet tyve gange til min bank, som siger det nok er en teknisk fejl. De videresender mig til supporter, hvor man er nummer 30 ingen mulighed for at blive ringet op,” skriver en vred bruger på Trustpilot.

Anmeldelsen er kendetegnende for hovedparten af anmeldelserne Hele 80 procent har givet én stjerne på Trustpilot.

Senest den 30. juni 2022 skal de sidste NemID-brugere være overgået til det nye system.

Mere til historien

Hvis ikke man har en smartphone, er det stadig muligt at bruge det nye digitale ID. Læs her om, hvordan du bruger MitID uden en telefon.

Netbanker stopper brug af NemID-nøglekort

NemID-nøglekort er for usikkert og må derfor ikke bruges til at logge på mobilbank og netbank efter den 30. juni 2022. Sådan lyder beskeden fra Finanstilsynet.

(mere…)
Sådan får du adgang til MitID uden smartphone

Det er ikke nødvendigt, at have en smartphone for at kunne bruge MitID. Læs hvordan du får MitID uden en telefon.

(mere…)
NemID nøgleapp bruges af 4 millioner danskere

Danskernes foretrukne måde, at benytte NemID på er via nøgleappen, som i 2020 var den måde flest danskere benyttede NemID på. Der er nu 4 millioner danskere, der bruger nøgleappen.

(mere…)
NemID: I aften kan du ikke logge ind

Fra i aften klokken 22.00 er det ikke muligt at logge ind på offenlige tjenester med NemID.

(mere…)
NemID forsvinder - her er afløseren MitID

Til august begynder overgangen fra NemID til MitID, som er danskernes nye, fælles log-in-løsning. Læs om MitID her og hvad det betyder for dig.

(mere…)
NemID-applikationen runder 1 million downloads

Applikationen NemID nøgle app er populær blandt danskerne. Applikationen har netop nu rundet 1 million downloads.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
25 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2022 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram