Meta er det nye navn til Facebook-selskabet

0

Facebook fortsætter med at hedde Facebook, men det bagvedliggende selskab skifter navn til Meta, Inc.

Facebook logo
Facebook er en tjeneste under Meta, Inc. på linje med Instagram og WhatsApp

Hidtil har Facebook været et socialt medie drevet af selskabet bag kaldet Facebook, Inc. I spidsen sidder selskabets grundlægger Mark Zuckerberg.

Fremadrettet hedder selskabet bag tjeneste Facebook i stedet Meta, Inc. Det har Zuckerberg oplyst torsdag aften dansk tid på konferencen Facebook Connect, der blev afholdt virtuelt.

Årsagen til navneskiftet skal findes i, at varemærket Facebook er så tæt knyttet til ét produkt, at det ikke kan repræsentere det, som firmaet laver i dag – eller i fremtiden, lød det fra Mark Zuckerberg.

Lige nu har den amerikanske regering fat i kraven på Facebook, der kritiseres stærkt fra mange sider. Om timingen af navneskiftet har noget med den voksende kritik at gøre, vides ikke.

Google skiftede i 2015 navn fra Google Inc. til Alphabet Inc. I dag er Google således navnet på en service/tjeneste og ikke selve firmaet.

I Danmark har vi set en omstrukturering hos TDC Group, hvor YouSee i dag er en tjeneste under firmaet Nuuday A/S.

Navneskiftene får dog ikke forbrugere eller (ret mange) medier til at bruge de nye navne konsekvent. Det hænger sammen med, at ingen læsere forstår, hvad der menes, når man siger Alphabet, Meta eller Nuuday.

LÆS OGSÅ: Ikke dokumenteret at Instagram er farligt

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver onsdag og lørdag. Tilmeld dig nu! Afmeld når du har lyst.

Mere til historien

Tjenester som WhatsApp og Instagram er på linje med tjenesten Facebook at finde under Meta, Inc.

Billige printerpatroner, kontormaterialer og LED-pærer

Tjek InkClub når du skal bruge kontormaterialer, printerblæk, LED-pærer og kaffekapsler. Gratis blækpatron eller støvsugerpose til nye kunder. Klik her og tjek priserne.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer