Overgangen til MitID er startet

26

Digitaliseringsstyrelsen oplyser, at de første skridt for en mere sikker digital infrastruktur for slutbrugerne nu er begyndt. 

MitID app på smartphone
MitID app på smartphone (Foto: MitID)

NemID vil blive overtaget af MitID. Det er en realitet, men det sker langt fra her og nu. Det er nemlig en overgang, som vil tage lang tid.

NemID forsvinder – her er afløseren MitID

Men overgangen til MitID er begyndt, det oplyser Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse

Og den overgang vil NemID-brugerne så småt se første tegn på fra nu af. NemID blev lanceret tilbage i 2010 og der er sket meget med kravene til sikkerheden på IT-området siden. Derfor er MitID altså en nødvendighed. 

Det er også nødvendigt, at nogle brugere opdaterer deres ID-oplysninger fra NemID før de kan få MitID. Kort og godt er der tale om, at nogle borgere skal bekræfte deres NemID-identitet. Det gælder primært for de borgere, som har fået udstedt NemID online, samt nogle af dem, der har fået NemID via deres bank, skriver Digitaliseringsstyrelsen i pressemeddelelsen. 

Der er også lavet en opdatering af NemID nøgleappen, som gør det muligt at scanne ens pas og dermed bekræfte sin identitet. Denne proces minder om den, som kendes fra når man opretter det digitale kørekort. Her scannes ens pas online og derved hæves sikkerhedsniveauet i NemID. Når det er gjort, så vil borgerne leve op til de krav der er for at få MitID.

Digitaliseringsstyrelsen vil kontakte de brugere direkte, som skal opdatere deres oplysninger. 

MitID er forsinket

Alle brugere af NemID nøgleappen vil også kunne se muligheden i appen, hvis de har den nyeste version af appen installeret. Du kan læse mere om identitetssikringen her.

Mere til historien

For at kunne kunne opdatere ID-oplysningerne, så er det et krav du har en telefon, som kan aflæse chippen i dit pas. Det kan størstedelen af Android-telefonerne, samt Apples iPhones kan fra iPhone 7 og opefter. Du skal også have et gyldigt dansk pas (udstedt efter 1. januar 2012).

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
guest
26 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer