NemID: I aften kan du ikke logge ind
Fra i aften klokken 22.00 er det ikke muligt at logge ind på offenlige tjenester med NemID.
Det er fra i aften (17. august 2021) og frem til i morgen tidlig ikke muligt, at benytte NemLog-in – loginsystemet til NemID.
Reelt betyder det, at du ikke kan bruge dit NemID-kort, app eller nøgleviser til at logge på offentlige hjemmesider som Borger.dk, Sundhed eller andre offenlige tjenester, som kræver NemID-login.
Nedlukningen skyldes, at der arbejdes på noget teknisk i forbindelse til den kommende løsning, hvor NemID udskiftes med MitID.
NemID forsvinder – her er afløseren MitID
FAKTA: Der er lukket fra brug af login og NemID på offenlige tjenester fra den 17. august 2021 klokken 22.00 til onsdag den 18. august 2021 klokken 06:00. Kilde: Digitaliseringsstyrelsen.
Det var egentlig meningen, at MitID skulle have været gået i luften her i august, men det blev tidligere på sommeren meldt ud, at MitID er forsinket. Det betyder, at MitID først rulles ud fra oktober 2021.
Digitaliseringsstyrelsen har tidligere kaldt overgangen til MitID for ”en af de største digitale opgraderinger nogensinde” og flere tusinde danskere er med i en række pilot-projekter, hvor systemet testes af.
Og nu skal der så arbejdes på noget teknisk, som betyder, at der er lukket fra klokken 22.00 i aften og frem til klokken 6.00 i morgen tidlig.
Derfor vil det i det tidsrum ikke være muligt, at logge ind på offentlige tjenester. De private tjenester som banker og f.eks. E-boks fungerer stadig i tidsrummet.
OM NEMLOG-IN: NemLog-in er betegnelsen for loginboksen på forskellige hjemmesider, hvor du skal indtaste dine personlige oplysninger fra NemID for at logge ind. NemID er kortet og koden. NemLog-in er boksen og selve et tekniske loginsystem.
Selvom det er meningen, der åbnes for MitID for de første danskere i oktober, så har meldingen tidligere været, at det ville tage 11 måneder før alle var overført til MitID. På det tidspunkt hed datoen at alle ville få MitID senest 30. juni 2022. Om denne er flyttet nogle måneder nu hvor de første først får adgang i oktober, er uvist.
VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi vender dig tre gange om ugen de seneste technyheder i indbakken. Blandt alle tilmeldte finder vi hver måned en vinder af en powerbank fra GreyLime. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst. Læs mere om konkurrencen her.
Mere til historien
Danskerne har benyttet NemID siden 1. juli 2010. NemID bygger på gammel teknologi, som ikke længere kan opdateres til de nyeste krav om blandt andet sikkerhed. Med MitID er der en bedre beskyttelse mod identitetstyveri, og man får besked både gennem MitID-appen, på sms eller mail, hvis nogen forsøger at logge ind med ens personlige MitID fra en ny enhed eller med en forkert adgangskode.