iOS 15: De seneste nyheder

Apple har lige frigivet den femte betaudgave af iOS 15. Her bringer vi nogle af nyhederne, som du kan se frem.

iOS 15
Her ses nogle af nyhederne i iOS 15 (Grafik: Apple / MereMobil.dk)

Det er ikke mere end en uge siden vi sidst så en frisk betaudgave af iOS 15 og nu er der allerede en ny. Den kan hentes af alle der har tilmeldt sig Apples betatest-program.

I denne omgang af iOS får vi blandt andet glæde af nye værktøjer til at undgå distraheringer, forbedringer af privatlivet og notifikationer og opdateringer af FaceTime og Safari, skriver MacRumors.

Fokusfunktionen er et værktøj der hjælper til at.. Ja, holde fokus.

Du kan således lave en profil til når du for eksempel er på arbejde og ikke vil forstyrres af notifikationer fra f.eks. Snapchat og Messenger.

Under disse profiler kan der også oprettes særlige hjemmeskærme, hvor man fjerner unødvendige apps og widgets, så man ikke falder for fristelsen til lige at kigge på Facebook eller Instagram.

Beskytter dig bedre og redesign af notifikationer

På privatlivs-fronten kan man nu se hvor ofte en app har brugt ting som kamera eller din lokation. Og mailklienten tilføjer muligheden for at skjule din IP-adresse og undlade at vise modtageren, om du har åbnet en mail.

Notifikationer får et nyt design, med billeder af kontakter og større symboler for apps, for bedre genkendelighed.

Indkommende notifikationer arrangeres nu efter prioritet, baseret på brugerens interaktion med apps.

I Safari ser vi også ændringer i design. Her får man muligheden for placere adresse- og søgefeltet feltet i bunden af skærmen eller beholde det i toppen, som vi kender fra iOS 14.

Nye fanegrupper giver mulighed for at gemme faner til senere læsning.

LÆS OGSÅ: Apple dropper udskældt ændring i Safari

Spotlight opdateres

Med Livetekst kan man nu interagere med skrevet tekst på billeder og på den måde ringe til et telefonnummer eller gå til en hjemmeside via kameraappen.

Spotlight får også et løft i kraft af Livetekst, så der nu også kan findes tekst på billeder.

Wallet, der sidste år tilføjede nøgler, så du kunne låse din bil op med telefonen, får i år understøttelse af endnu flere nøgler og kan med ultra wideband-teknologi nu låse bilen op og starte den helt uden at du skal have telefonen op af lommen.

SharePlay i FaceTime, der gør det muligt at dele din skærm med den du snakker med, ser desværre ikke ud til at være klar ved lancering, men vil komme senere. 

Senere på efteråret kan iOS 15 hentes og installeres på iPhone som en gratis opdatering.

Mere til historien

Sammen med udgivelsen af iOS 15 beta 5, kom også betaer af iPad OS 15, tvOS 15 og WatchOS 8. Går alt som forventet får vi de endelige versioner at se i september, sammen med præsentationen af iPhone 13.

Tim Cook forklarer hans afgang inden iPhone Duo

Tim Cook valgte sin afgang meget nøje, specielt set i lyset af en stor lancering kort tid efter.

(mere…)
Apple kan lancere nye Mac-modeller og iPad 27. oktober

RYGTE: Indtil videre har vi den 13. oktober som en bekræftet dato for nyheder hos Apple, men nu ser 27. oktober også ud til at blive vigtig.

(mere…)
Rygte: iPhone Air 2 bliver endnu tyndere – trods større batteri

Den kommende iPhone Air 2 forventes at skære yderligere af tykkelsen og lande på blot 5,2 mm. Samtidig får batteriet en solid opgradering.

(mere…)
Apple gør klar til hjemmet – nye produkter

Apple lancerer nye produkter den 13. oktober under sloganet "Welcome Home". Rygterne peger på en stor satsning på det smarte hjem.

(mere…)
iPhone 18 Pro er fremragende – men du behøver den næppe

(mere…)
Rygte: Ny OLED MacBook Pro bliver alligevel ikke tyndere

Apples kommende MacBook Pro med touchskærm og OLED-panel bliver betydeligt lettere, men vi skal ikke forvente et markant tyndere design, lyder det nu fra en velkendt kilde.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram