OnePlus Nord CE – specifikationer og pris er afsløret

OnePlus har allerede meldt ud, at de i juni vil annoncere en ny OnePlus Nord-model. Men allerede nu er specifikationer og pris afsløret.

OnePlus Nord
OnePlus Nord kom på markedet i sommeren 2020 og inden længe kommer endnu et Nord-medlem – nemlig OnePlus Nord CE 5G (Foto: MereMobil.dk)

I slutningen af maj meldte OnePlus ud, at de vil annoncere et nyt medlem til deres Nord-familie i juni. Helt præcist vil den blive afsløret den 10. juni. Men OnePlus ville inden da afsløre fire ”mysteriefunktioner” inden den endelige præsentation.

Navnet på det nye OnePlus Nord-medlem er OnePlus Nord CE 5G.

OnePlus klar med et nyt familiemedlem til Nord-serien

Der er allerede mange oplysninger ude – alle specifikationerne er lækket før lanceringen. OnePlus Nord CE 5G kommer med en 6,43 tommer skærm, som har 90 Hz opdateringshastighed. Skærmen er af typen AMOLED. Det skriver GSMArena.

Processoren er en Snapdragon 750G fra Qualcomm og batteriet er på 4.500 mAh og understøtter 30 watt hurtigopladning. Det betyder, at det kan lades fra 0 til 70 procent på 30 minutter.

Kameraet er et triplekamera, hvor hovedsensoren er på 64 megapixels, mens det også har en 8 megapixels ultravidvinkellinse og 2 megapixels dybdesensor. Frontkameraet er på 16 megapixels.

OnePlus Nord CE 5G vil komme i to varianter, hvor den ene har 6 GB RAM og 64 GB intern hukommelse, mens den anden kommer med 8 GB RAM og 128 GB intern hukommelse.

Man kan desuden glæde sig over, at den kommer med 3,5 mm jackstik og derudover understøtter den 5G-netværket, som også navnet på telefonen antyder.

Ifølge rygterne vil det være muligt at forudbestille telefonen allerede dagen efter lanceringen – nemlig den 11. juni, mens den officielle salgsstart skulle være onsdag den 16. juni 2021. 

Tjek denne lave pris på OnePlus 9 Pro

Telefonen kommer med Android 11 og OxygenOS 11 fra salgsæsken.

Prisen vil blive omkring 315 dollars uden abonnement. Det skriver GSMArena, som er kommet i besiddelse af priserne for det indiske marked. 

Mere til historien

CE står desuden for ”Core Edition”. Hvilket kort og godt betyder, at OnePlus har forsøgt at have de basale ting på plads og give en god oplevelse til brugeren for en overkommelig pris. 

iPhone Duo er klar – Apples første foldbare iPhone

(mere…)
Vildt rygte: Dropper Apple iPhone 18 til fordel for iPhone Air 2?

Et nyt og meget usikkert rygte hævder, at iPhone Air 2 kan overtage både navnet og prisen på den almindelige iPhone 18. Hidtil har alle rygter peget på, at de to modeller lanceres side om side i foråret 2027.

(mere…)
Apple Watch Series 12 kan få 128 GB og nye træningsfunktioner

Kodefund i watchOS 27 og iOS 27 peger på 128 GB lagerplads, en ny optisk sensor, en Readiness-app og mere detaljeret styrketræning i kommende Apple Watch-modeller.

(mere…)
iPhone Ultra – Her er de seneste rygter

Vi er kun få dage fra Apples formodede lancering af deres første foldbare telefon.

(mere…)
iPhone 18 Pro kan blive kraftigere end forventet

RYGTE: Den kommende iPhone 18 Pro kan få en væsentlig kraftigere chip end først antaget.

(mere…)
Nyt iPhone 18 Pro-læk dropper den klassiske farve

Et nyt læk peger på, at iPhone 18 Pro kommer i Silver, Dark Cherry og Sky Blue. Det står i kontrast til et andet læk fra dagen før, hvor Black var blandt farverne. Apple ventes at afsløre telefonerne i næste uge.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram