Motorola klar med støv, fugt og stødsikker mobil – Motorola Defy

En ny hårdfør smartphone fra Motorola har set dagens lys. Mød Motorola Defy, som er blevet til i samarbejde med Bullitt Group.

Motorola Defy (Foto: Motorola / Bullitt Group)
Motorola Defy er en telefon, som du godt kan have med til poolen uden at være alt for nervøs (Foto: Motorola / Bullitt Group)

Frygter du, at smadre din mobiltelefon til ukendelighed? Så se nærmere mod den nye Motorola Defy, som er en yderst hårdfør smartphone. 

VIDEOTEST: Motorola G100 – 5 minutters video review

Motorola Defy er den første model i en ny serie af smartphones. Til udviklingen valgte Motorola Bullitt Group, en prisvindende global leder indenfor robuste mobiltelefoner, som samarbejdspartner til at levere en telefon, der kan holde til en hverdag, som byder på lidt af hvert. 

Motorola Defy har alle de egenskaber, der kræves af en robust telefon. Og der gås ikke på kompromis med hverken ydelse eller batteritid. Den er vandtæt med IP68-certificering, hvilket betyder den kan nedsænkes i 1,5 meter dybt vand i 35 minutter. Derudover tåler den også et fald fra 1,8 meters højde og har militærstandarden MIL SPEC 810H.

Stort batteri

Så har du brug for en smartphone, der kan holde til lidt ekstra, er Motorola Defy måske interessant for dig. 

Skærmen er en 6,5 tommer HD+-skærm og kommer med Gorilla Glass Victus. Hovedkameraet er på 48 megapixels og gør brug af Qual Pixel-teknologien, som Motorola generelt benytter på mange smartphones. Batteriet er på 5.000 mAh og understøtter TurboPower-opladning.

Du finder de øvrige specifikationer på telefonen herunder.

Specifikationer på Motorola Defy

  • Skærm: 6,5” HD+ (1600 x 720), Corning Glass Victus, billedformat 20:9
  • Styresystem: Android 10 (opdateres til Android 11)
  • Processor: Qualcomm SD662 2GHz octa-core processor
  • GPU: Adreno 610
  • RAM: 4 GB RAM
  • Kamera: 48 megapixels f/1.8, 2 megapixels dybdesensor og 2 megapixels makrosensor
  • Frontkamera: 8 megapixels frontkamera
  • Intern hukommelse: 64 GB intern hukommelse + understøtter microSD-kort
  • Batteri: 5.000 mAh understøtter 20W TurboPower-opladning
  • Andet: IP68-certificering, MIL SPEC 810H, fingeraftrykslæser, GPS, eCompass, Gyro, Accelerometer, NFC, Bluetooth 5.0, Wifi 2.4 GHz, 5 GHz (A/B/G/N/AC), 3.5 mm jackstik
  • Fysiske mål: 169,8 x 78,2 x 10,9 mm
  • Vægt: 232 gram

Billeder af Motorola Defy

Motorola Defy går forbi det danske marked

Motorola Defy kommer i farverne Forged Green og Sort. Telefonen har et knubret design, som gør den lettere at holde omkring. Desuden har den også en aftagelig håndledsrem, hvilket giver et ekstra godt greb om telefonen, når der er brug for det. 

Den tåler desuden også at blive vasket med sæbe og desinfektionsmiddeler.

Der medfølger også oplader og headset til telefonen, hvilket flere producenter efterhånden tager ud af salgsæskerne.

Der er på nuværende tidspunkt ingen planer om en dansk lancering.

Mere til historien

Militærstandarden MIL SPEC 810H betyder, at den kan modstå ekstreme temperaturer og har gennemgået et omfattende vibrations- og faldtest. 

Motorola lancerer telefoner i ”årets farve”

2025 er endnu ikke i gang, men Motorola er klar med to modeller i en helt ny farve – som er ”Årets farve 2025”. 

(mere…)
Motorola lader dig afprøve nye Moto AI-features

Motorola har netop lanceret et beta-program, hvor de inviterer brugerne til at afprøve de nyeste AI-funktioner.

(mere…)
Android 15 kommer til mange Motorola-telefoner

Motorola har annonceret, at næsten 30 af deres modeller kommer til at modtage Android 15.

(mere…)
Den næste Motorola Razr bliver billigere

En billigere Razr-model fra Motorola er måske på vej .

(mere…)
Motorola Moto G75 er billig, robust og alsidig

En billig telefon fra Motorola kommer snart i butikkerne. Her kan du læse mere om Moto G75.

(mere…)
Motorola klar med 2 nye mobiler der koster under 2.000 kroner

Motorola har præsenteret to nye Moto G-medlemmer. Mød Moto G55 og Moto G35. Se pris og specifikationer her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram