TDC NET har fortsat det bedste mobilnet

Teknologisk institut har igen testet kvaliteten af de danske mobilnet. Læs her hvordan dit teleselskab klarer sig i undersøgelse. Både 4G og 5G er testet.

Mobilmast, telemast, basestation
Danskerne har adgang til nogle af verdens bedste mobilnet. Læs her hvordan dit teleselskab klarer sig (Foto: TDC)

For sjette gang har Teknologisk Institut testet mobilnettene i Danmark.

  • TDC NET (YouSee, Telmore)
  • TT-Netværk (Telia og Telenor)
  • Hi3G (3 og Oister)

Telia og Telenor har godt nok det samme radionetværk, men de er testet hver for sig, da radionettet kun er én del af det samlede billede.

Undersøgelsen er baseret på målinger, der er udført mellem den 4. til 26. marts 2021. Der er blevet testet både taledækning og datadækning på 500 tilfældigt udvalgte målesteder fordelt over hele Danmark.

Teknologisk Institut har simpelthen inddelt et kort over Danmark i 10x10 km kvadrater, og så foretaget én måling i hver kvadrat, så både land, by, øer, skov og strand bliver repræsenteret.

Derudover er målingerne i de større byer fordoblet, da bygninger kan påvirke dækningen lokalt. Ligeledes er antallet af målinger øget i Region Hovedstaden for at sikre tilstrækkelig statistisk holdbarhed. Det skriver TDC Net i en pressemeddelelse.

Alle målinger er foretaget stationært. Det vil sige målingen er foretaget i en bil med test-telefonen i holdere, og der er anvendt en iPhone 11 til 4G og en Samsung Galaxy Note 20 Ultra til 5G målingerne.

Derudover har TDC NET valgt at skærpe kravene til undersøgelsens konklusioner sammenlignet med tidligere år. Der stilles i den nye undersøgelse derfor større krav til hastighed og kapacitet på mobilnettene, før de opfylder TDC NETs krav, der defineres som "den gode mobilnetværksoplevelse".

Både 4G og 5G testet

Teknologisk institut målevogn
Teknologisk institut målevogn

Modsat tidligere målinger har Teknologisk Institut denne gang testet både 4G- og 5G-dækningen.

Her skal det dog bemærkes, at test af 5G-dækningen måske ikke er det mest sindsoprivende, da det kun er TDC Net, der har et landsdækkende 5G-mobilnet. Undersøgelsen af henholdsvis 4G og 5G er foretaget på forskellige enheder, så man tydeligt kan se forskellen mellem 4G og 5G.

Ifølge pressemeddelelsen konkluderer Teknologisk Institut i deres undersøgelse, at TDC NET på landsplan har den bedste samlede mobilnetværksoplevelse - både på en 4G- og en 5G-mobiltelefon. Dette skyldes blandt andet mobilnettets hastighed, hvor TDC NET i pressemeddelelsen fremhæver, at TDC NET er 36 procent hurtigere på download og 43 procent hurtigere på upload end de øvrige mobilnet i Danmark.

TDC vinder igen - men...

Som alle tidligere undersøgelser bliver TDC NET altså igen den samlede vinder, hvilket ikke kommer som den helt store overraskelse, men derfor er undersøgelsen alligevel spændende læsning.

Man kan således se, at TDC NET, Telenor og Telia har 99 procent adgang til 4G, hvilket tyder på næsten universel 4G-dækning over hele landet. Ser man på 5G, så viser undersøgelsen, at TDC NET har et fuldt udbygget landsdækkende 5G netværk med 98,4 procent adgang.

Udenfor hovedstadsområdet og de store byer er resultaterne endnu tydeligere - særligt på hastighed. På landsplan er den samlede mobilnetværksoplevelse derfor hele 31 procent bedre hos TDC NET end hos konkurrenterne.

Ser man udelukkende på almindelige mobiltelefonsamtaler, er det tæt på dødt løb mellem alle mobilnetværk. Med andre ord så er der fin taledækning over hele landet uanset mobilnet.

Lidt mere overraskende er det måske, at undersøgelsen også viser, at der ikke er nogen stor forskel mellem 4G og 5G, hvis man ikke downloader større filer. Således konkluderes det, at man først opnår en væsentlig forskel mellem 4G og 5G, hvis man downloader en fil med en størrelse på mindst 50 megabytes.

STOR UNDERSØGELSE: Dit mobilnet er rigtigt godt

Streaming er intet problem

YouTube videostreaming med en 4G-telefon er, måske lidt overraskende, også på samme niveau uanset teleselskab. Man kan således konkludere, så man kan streame YouTube uden afbrydelser, uanset hvilket mobilnet man benytter.

Her skal det dog pointeres, at det måske ikke længere giver den store mening at teste netop YouTube, da streaming kravene til YouTube efterhånden ikke er overvældende høje sammenlignet med mobilnettenes høje kapacitet.

Undersøgelsens samlede konklusion er, at TDC NET på landsplan har den bedste samlede mobilnetværksoplevelse både med 4G og 5G. Telenor er på andenpladsen og Telia på tredjepladsen, mens 3 er henvist til fjerdepladsen.

Læs hele undersøgelsen lige her.

Mere til historien

Undersøgelsen er bestilt og betalt af TDC NET. Undersøgelsen er udført som tilsvarende undersøgelser i 2014, 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019.

Så billigt kan du købe en brugt iPhone

En brugt iPhone kan købes billigt og med 24 måneders reklamationsret. Se hvor meget du kan spare, hvis du køber en gennemtestet brugt iPhone.

(mere…)
TDC tvinger Fastspeed til prisstigninger

Fastspeed har netop sendt et brev ud til deres kunder, hvor de oplyser, prisen stiger på 1000/100 Mbit/s bredbåndsforbindelsen.

(mere…)
Telia sælger nu brugte telefoner

Telia giver mobilkunderne muligheden for at købe en brugt telefon, som er serviceret, renset og klargjort – og fremstår ”næsten ny”.

(mere…)
Kan 3 overhale Telenor?

3 har slået Telia, men kan de presse sig foran Telenor? Ja, siger en teleanalytiker.

(mere…)
Her stiger tv-pakken med op mod 66 procent

Tv via Telia stiger voldsomt til maj. Blandt andet stiger den billige tv-pakke med gratiskanaler fra DR og TV 2 med ét slag 100 kroner om måneden.

(mere…)
Ny kundeflugt fra Nuuday

TV-kunderne siver forsat væk fra TDC Group, mens Nuuday trækker flere og flere mobilkunder til sig.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2022 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram