Sony Xperia 1 III er smallere og har opdateret zoom
LÆKKEDE BILLEDER: Sony fastholder 4K-skærm men opdateret zoom-funktionen i kameraet kraftigt på Xperia 1 III.

I år vil Sony lancere en opdateret topmodel med navnet Sony Xperia 1 III. I hvert fald hvis rygterne holder vand.
Nu har Steve Hemmerstoffer, der står bag flere læks, afsløret, at Sonys 2021-topmodel vil minde meget om modellen fra 2020 dog med nogle interessante ændringer.
En af de store nyheder bliver et såkaldt periscope-kamera, der skulle give zoom-skud i højere kvalitet. Denne kameratype har vi tidligere set fra Huawei og Samsung. Samsung har på de seneste to ultra-modeller været helt oppe på 100x zoom med denne teknologi.
Sony holder angiveligt fast i 4K OLED-skærm uden forøget opdateringshastighed, der fortsat er 60Hz. Til gengæld er størrelsen reduceret lidt mens tykkelsen er forøget som følge af det udvidede kameramodul.
Størrelsen på Sony Xperia 1 II er 166 x 72 x 7.9 mm mens Xperia 1 III, ifølge rygterne, vil være 161.6 x 67.3 x 8.4 mm.
Her er flere af de lækkede detaljer om Sony Xperia 1 III:
- 4K HDR OLED-skærm, 60 Hz, 21:9-format
- 6,5 tommer
- Mål: 161.6 x 67.3 x 8.4 mm. (9.6 mm. ved kamerabump)
- 3,5 mm. Jackstik
- Tripe kamra med periscope-zoom
- Frontvendte stereohøjttalere
- Qualcomm Snapdragon 888
- 5G
- Ny genvejsknap
- Mulighed for MicroSD-kort
Jeg følger naturligvis med i Sonys forventede kommende lanceringer. Læs med her på MereMobil.dk eller via mit gratis nyhedsbrev.
Vanvittig god billedkvalitet på ny filmstreaming fra Sony
Sony Xperia 1 II kunne forudbestilles den 3. juni 2020. Hvornår Xperia 1 III præsenteres og lander i butikkerne ved jeg ikke. Derfor ved jeg heller ikke om Sony, ligesom Samsung, vil fremrykke lanceringen af deres kommende topmodel.
Forventningerne til Xperia 1 III er høje, da forgængeren Xperia 1 II i min anmeldelse fik topkarakter.
Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned
Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.
🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.
Mere til historien
Der går rygter om, at Sony måske vil vende tilbage til compact-modellerne, der tidligere har været en succes for den japanske producent.



