Ni ud af 10 betalinger sker nu kontaktløst

Under coronakrisen er andelen af kontaktløse betalinger steget kraftigt. Pandemien vil fortsat påvirke forbrugernes adfærd.

Billede, der viser en betaling med MobilePay Point of Sale i en taxa (Foto: MobilePay)
Brugen af kontaktløs betaling er steget under pandemien (Foto: MobilePay)

Flere og flere danskere lader betalingskortet ligge i lommen, og nøjes med at vifte med deres smartphone eller smartwatch, når der betales ved kassen i butikkerne.

Andelen af kontaktløs betaling er nemlig steget gevaldigt siden coronapandemien ramte Danmark. 

Således er andelen af kontaktløse betalinger på et år steget fra tre ud af fire betalinger til knap ni ud af 10 betalinger.

Det er betalingsplatformen Adyen, der blandt andet arbejder sammen med H&M, Elgiganten, Lakrids by Bülow og Bestseller, som har gransket sine data.

– “Onlinehandel og kontaktløse betalinger er steget markant under coronakrisen. I Danmark stiger andelen af kontaktløse betalinger fra 72 procent i 2019 til 87 procent i 2020. Det understreger vigtigheden af, at virksomheder hele tiden justerer deres kanalstrategi, fordi pandemien fortsat påvirker forbrugernes adfærd”, siger Tobias Lindh, landechef for Adyen i Norden og Baltikum.

Det er ikke kun danskerne der vifter med mobiltelefonerne i de fysiske butikker. Også i nabolandene Sverige og Norge er der sket en markant stigning. 

I Sverige var to ud af fem betalinger kontaktløse i 2019, hvilket steg til to ud af tre i 2020. Samme tendens ses i Norge, hvor tallet steg fra en ud af tre til tre ud af fire.

Mens Adyen melder om fremgang i kontaktløse betalinger, så er MobilePay på vej med en ændring, som peger i en anden retning. Inden sommer har MobilePay fjernet muligheden for, at betale kontaktløst med MobilePay via Bluetooth. Læs mere om det her


BLIV OPDATERET GRATIS: 4 gange om ugen udsendes nyhedsbrevet ‘Kaffepause ☕️ med tech‘. Tilmeld dig her – frameld når du har lyst. Alle nye følgere modtager som tak vores skræddersyede liste med 10 af de bedste guides og tips til mobilen.

Mere til historien

Adyen melder også om en stigning i betaling med wallets (digital pung, hvori man har gemt sit betalingskort på mobiltelefonen, red.). Her er stigningen sket både i fysiske butikker og ved onlinekøb. I Danmark er det oftest wallet-betalinger via Apple Pay, Google Pay og Samsung Pay, som anvendes.

Nets-nedbrud: Nyt offline-system reddede betalingerne

Mens et omfattende Nets-nedbrud skabte overskrifter landet over torsdag, kunne danskerne fortsat handle i supermarkederne. Et nyt "offline-beredskab" bestod sin første store generalprøve med glans.

(mere…)
Kontanterne dør: Nu betaler 6 ud af 10 danskere med mobilen

Mønter og sedler er på vej på museum. En ny rapport fra Nets viser, at mobilbetaling er stukket helt af i Danmark, mens kontanterne nu kun bruges af et fåtal. Apple Pay og Google Pay sidder tungt på kassen.

(mere…)
Slut med betalings-panik ved nedbrud: Nu virker mobilen uden internet

Et nyt digitalt beredskab sikrer, at du kan handle ind i mindst syv dage, selvom betalingssystemerne eller internettet er nede. Det gælder også for Apple Pay og Google Pay.

(mere…)
MobilePay i udlandet: Swipe penge i hele Europa

Glem alt om besværlige overførsler til udlandet. MobilePay er nu officielt trådt ind i et massivt europæisk samarbejde, der gør det muligt at sende penge på tværs af grænser og betale i udenlandske butikker.

(mere…)
MobilePay-svindel halveret med nyt AI-system

Svindlerne har fået sværere vilkår hos MobilePay. Et nyt system baseret på maskinlæring har på kort tid kraftigt reduceret antallet af svindelsager i Danmark.

(mere…)
Stor nyhed i MobilePay: Åbner for kontaktløs betaling i butikker

MobilePay kan bruges til kontaktløs betaling i butikker - kan erstatte Apple Pay.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
12 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram