Minister freder telebranchen i spørgsmålet om logning

Teleselskaberne kan fortsætte med at logge data om borgerne i Danmark. De kan ikke dømmes, hvis nogen klager over logningen, vurderer professor.

Data log overvågning
Logning af danskernes adfærd på mobil- og internettet er fortsat i orden (Foto: Gerd Altmann)

Justitsminister Nick Hækkerup (S) slår i et brev til teleselskabernes brancheorganisation, Teleindustrien, fast, at de danske regler om logning af telekunders data fortsat er gældende.

Det sker efter justitsministeren i et åbent samråd om logningsbekendtgørelsen midt i januar ifølge blandt andre IT-Watch skabte stor usikkerhed om reglerne.

Folketingets Retsudvalg havde bedt ministeren redegøre for, hvorfor man ikke straks ophørte med masselogning af danskernes teledata, når EU-Domstolens afgørelse af 6. oktober 2020 præciserer, at reglerne er i strid med EU-retten og ikke kan opretholdes midlertidigt.

Med den efterfølgende udmelding i brevet er de danske teleselskaber altså fortsat forpligtet til at foretage logning.

– “Det er således vurderingen, at den logningforpligtelse, der følger af logningsbekendtgørelsen, fortsat er i kraft, men at teleselskaberne, indtil vi har de nye logningsregler på plads, ikke vil kunne straffes, hvis de ikke følger reglerne om logning i logningsbekendtgørelsen,” skriver justitsminister Nick Hækkerup ifølge It Watch i brevet til Teleindustrien.

Han gør det samtidigt klart, at logningsreglerne ikke strider mod databeskyttelsesforordningen, GDPR.

Oven i kommer, at Nick Hækkerup freder telebranchen så retssager om telebranchens ansvar formentlig ikke vil føre til dom.

– “Set fra borgernes side kan man ikke gøre telebranchen erstatningsansvarlig længere. For når regeringen nu går ud så håndfast direkte adresseret til telebranchen og siger, at reglerne ikke er suspenderet, men stadig gælder, så er det helt i orden for telebranchen at respektere de regler”, siger Søren Sandfeld Jakobsen, som er juraprofessor på Copenhagen Business School, til IT-Watch.

Han mener således, at teleselskaberne ikke længere kan holdes ansvarlige for, at logge borgerne.

Hos brancheforeningen Teleindustrien er der tilfredshed. Her siger direktør Jakob Willer blandt andet, at det er hans indtryk, at teleselskaberne nu vil fortsætte med at logge mobildata.

Hvis du interesserer dig for hvordan dine data bliver brugt af telebranchen, så vil nedenstående podcastepisode være spændende at lytte til. Gå frem til 12:05 minutter.

Mere til historien

Med til historien hører også, at Nick Hækkerup på samrådet anerkendte, at EU-retten kun tillader indsamling af telekunders data til brug for efterforskning, hvis indsamlingen er målrettet. Dermed varslede han også, at den lovgivning, hvor danske teleselskaber skal indsamle alt, bliver afskaffet, skriver Altinget.

Apple og Google går sammen for at forhindre sporing af brugere

Uønsket sporing af personer via Bluetooth-trackingenheder er et problem. Nu vil Apple og Google sætte nye standarder.

(mere…)
Nu vil TikTok imødekomme vestlig frygt

TikTok vil finde partner i Europa og sikre, at europæiske brugeres data ikke overføres til Kina.

(mere…)
Huawei mistænkes (igen) for overvågning

Noget tyder på, at Huawei systematisk overvågede gæsterne på deres stand ved Mobile World Congress. Arrangøren ser med alvor på sagen.

(mere…)
Opråb: Apple skal stoppe scanning af billeder

I et åbent brev opfordres Apple til øjeblikkeligt at stoppe implementering af automatisk scanning af brugernes billeder.

(mere…)
Apple vil scanne alle dine billeder

Apple vil bekæmpe børneporno. Derfor vil Apple scanne billeder lokalt på brugernes iPhones. "Krænker brugernes privatliv", advarer eksperter.

(mere…)
Overvåg dit hjem med EufyCam 2 til en skarp pris

TEST: Dit hjem kan sikres og overvåges af EufyCam 2. Eufy er et super godt sikkerheds- og overvågningsystem til private boliger til en skarp pris.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram